
Wauw, et romantisk sted! Her friede Frederik Bagger til Mathilde Gøhler

LÆS OGSÅ: Nemmeste svar nogensinde
Supermodellen Mathilde Gøhler har på Instagram i den seneste tid ikke lagt skjul på, at glasdesigneren Frederik Bagger både har fået hendes hjerte til at smile igen, og fået det hele til at give mening.
Det afslørede Gøhler på Instagram, hvor hun viser romantiske billeder af sig selv, og Frederik på ferie i Sydfrankrig.

Både hun og han er klædt i hvidt, og de ser på hinanden med forelskede blikke.
Parret slentrer hånd i hånd på græsset i en overdådig park, der hører til den luksuriøse herregård Le Mas des Poiriers, som ligger tæt på middelalderbyen Avignon og Rhône floden.
- For nogle uger siden, på vores yndlingssted, stillede Frederik et spørgsmål, der fik tiden til at gå i stå.
- Det nemmeste svar, jeg nogensinde har givet, skriver Mathilde Gøhler om det romantiske frieri.
Den meget smukke gård, Le Mas des Poiriers, er en bondegård fra 1700-tallet, som på sin hjemmeside bliver beskrevet som en luksusferiebolig med personale.
Og man forstår godt, at parret er faldet for dette romantiske sted i det sydfranske.
Du kan se bondegården her.
