Kendte1. februar 2022

”The Walking Dead”-stjerne Moses J. Moseley fundet død

Skuespilleren blev kun 31 år gammel
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Moses J. Moseley er nok bedst kendt for sin tid i den populære serie ”The Walking Dead”, hvor han spillede Mike, hvilket var en af Michonnes to zombier, fra 2012 til 2015.

Onsdag blev han blevet fundet død – i en alder af kun 31 år.

Det beretter People, der har fået de tragiske nyheder bekræftet af hans manager.

– Han var elsket af alle dem, der mødte ham. Han var sådan et skinnende lys i alles øjne. Moses var en helt fantastisk person, og hvis du var en af dem, der fik muligheden for at møde ham, så ville han gøre din dag helt spektakulær, lyder det fra manageren, der fortsætter:

– Han var enormt talentfuld, han var en god ven, den type ven du altid kan ringe til. Han var altid glad for livet og det at arbejde i underholdningsbranchen.

Artiklen fortsætter under opslaget

Skuespilleren blev fundet død i Stockbridge, Georgia ved en bro onsdag i sidste uge, og ifølge det amerikanske medie TMZ, så har politiet arbejdet intensivt på at opklare, hvad der er hændt stjernen.

Seneste melding er dog, at alt tyder på, Moseley har taget sit eget liv.

Et tæt familiemedlem fortæller, at vedkommende ikke havde kunne få kontakt til Moseley siden søndag i sidste uge.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/moses_j_moseley.jpg
 Foto: Instagram

Moses blev kun 31 år gammel. Foto: Instagram

Efter at have ringet til samtlige hospitaler i området – uden held – valgte familien at efterlyse ham som savnet onsdag morgen. Kort tid efter blev hans bil sporet til området Stockbridge, hvorefter hans krop blev fundet.

Familiemedlemmet afslører, at dødsårsagen var et skud – men politiet arbejder altså fortsat på at opklare, hvorvidt der er tale om en kriminel handling, eller om skuespilleren selv tog beslutningen.

Har du det svært?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på: 70 201 201.

Livslinjen har åbent året rundt fra 11-05.

Sponsoreret indhold