Kendte4. august 2020

"The Walking Dead"-stjerne har aldrig set sin egen tv-serie

10 år efter premieren har den britiske skuespiller Andrew Lincoln stadig ikke set den populære serie, han selv medvirker i
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/megar21896_3.jpg
 Foto: MEGA

Den 46-årige skuespiller Andrew Lincoln kan ikke komme i tanker om noget værre end at skulle se sin egen tv-serie.

Tilbage i 2017 kunne "The Walking Dead"-skuespilleren fortælle, at han ikke havde set sin egen serie, og nu bekræfter AMC-seriens showrunner, at skuespilleren stadig nægter at se med.

Til et virtuelt Comic-Con-panel for det kommende "The Walking Dead"-spinoff, der har fået titlen "The Walking Dead: World Beyond", kunne seriechefen Scott Gimple bekræfte, at Andrew Lincoln bestemt ikke er fan, når det kommer til at se sig selv i rollen som zombiejæger.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/the-walking-dead-season-9-andrew-lincoln.jpg
 Foto: MEGA

Andrew Lincoln i rollen som Rick Grimes i tv-serien "The Walking Dead". (Foto: Victoria Will/AMC)

- Nej, han har ikke set det. Jeg vil sige, jeg en gang lavede et dvd-kommentarspor med ham til en episode, som han ikke var med i, "The Grove". Fem minutter inde er jeg sådan: 'Du ser ikke det her, gør du?', og han var sådan: 'Nej, nej, det gør jeg ikke', lyder det fra Scott Gimple.

Ifølge Andrew Lincoln selv er der en ganske god grund til, at han ikke ser med, når det kommer til sin egen tv-serie. Ligesom med mange andre skuespillere - herunder Johnny Depp - er han ikke glad for at se på sit eget ansigt.

- Jeg vælger at ignorere det hele. Jeg kunne ikke en gang se på mig selv i gammelmands-makeup. Kunne ikke holde det ud. Jeg er allergisk over for mit eget ansigt, lyder det fra skuespilleren.

I stedet for at se sig selv på både den store og lille skærm, vil han hellere fokusere på rent faktisk at arbejde med skuespillet.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mv5bnzqyody3nzy3m15bml5banbnxkftztgwmduzmzcynjm._v1_sx1334_cr001334999_al_.jpg
 Foto: AMC

Fanfavoritten Norman Reedus spiller også med "The Walking Dead"-serien. (Foto: Victoria Will/AMC)

- Jeg elsker det. Det er det, der er spændende for mig, kunne skuespilleren tilbage i 2013 fortælle til Entertainment Weekly.

Andrew Lincoln kunne efter sæson ni sige farvel til serien og til rollen som Rick Grimes. Han vil dog til mange "Walking Dead"-fans' store fornøjelse vende tilbage til rollen på et senere tidspunkt, da der om ikke så lang tid skal indspilles en filmtrilogi baseret på den populære serie.

"The Walking Dead" har kørt siden 2009 og vender til efteråret tilbage med sidste halvdel af sæson 10.

Blandt seriens medskuspillere er blandt andre Norman Reedus i rollen som Daryl Dixon, Melissa McBride, Danai Gurira og Lauren Cohan.

Sponsoreret indhold