Kendte11 timer siden

Wafandes voksne polterabend i Bangkok: Lå med drop

Nu fortæller Wafande om sin polterabend og sit bryllup i Thailand, hvor han fik tømmermændsdrop, inden han sagde et stort ja til hustruen Anna Hermanson
Bryllupsrejsen var en uge ekstra i det thailandske med forældre og svigerforældre. Men i aften er det kammerat og danser Bryce Johnson, der er med Wafande i byen.
Bryllupsrejsen var en uge ekstra i det thailandske med forældre og svigerforældre. Men i aften er det kammerat og danser Bryce Johnson, der er med Wafande i byen.
 Foto: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Stor kærlighedsfest: Wafande er blevet gift

- Det var skønt. Det var magisk. En uge med familie og venner, 90 gæster i Thailand, det var rigtig godt.

Og det er ikke helt tilfældigt, at valgte faldt på Thailand, da lokationen for brylluppet skulle findes.

- Der er gode priser, der er solskin, der er palmetræer. Piña coladas. Hvad mere kan med bede om?

Wafande og hustruen Anna Hermanson sørgede for hoteller til de mange inviterede, så de blot selv skulle sørge for at betale flybilletten mod troperne.

Inden vielse og tre dages bryllupsfest, stod den dog på tre dage i Bangkok, hvor Wafandes polterabend løb af stablen.

- Nu er vi blevet til dels voksne, ikke? Ej, det var skønt. Jeg var hjemme klokken 10 om morgenen fra polterabend, direkte i poolen. Og så havde de det der drop, som de også har i USA. Så kunne jeg lægge mig ned ved poolen og få fjernet mine tømmermænd. Så lå jeg lidt der med drop.

Wafande ved ikke helt, hvad der var i det drop, men han regner med, det var vitaminer.

- Jeg så det første gang i "Kardashians". Det virkede i tre-fire timer, og så kom tømmermændene stille og roligt. Men så var det heldigvis tæt på puttetid.

Musikeren kan dog ikke mærke forskel på at være forlovet eller gift.

- Jeg har fået en flot ring, og ellers er det det samme.

Sponsoreret indhold