Kendte15. april 2024

Wafande er tilbage: - Det har manglet i dansk musik

Den danske hitmager Wafande har haft travlt med familielivet, men nu er han langt om længe tilbage med ny musik, der endnu en gang skal sprede god karma i det ganske land
Wafande er klar med ny musik.
Wafande er klar med ny musik.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Wafande forlovet juleaften: - Bedste jul nogensinde!

Det er efterhånden blevet til en lang musikalsk pause for den 41-årige musiker Wafande, men det blev der gjort op med fredag.

Wafande har nemlig smidt sin nye single "Jeg blokerer dit nummer" på gaden. Et nummer, som ifølge hitmageren handler om "vores allesammens forholdsdjævel".

Ekskæresten, der bliver ved at med at ringe, kan de fleste nok genkende, og det er da præcis også det, der er omdrejningspunktet.

- Alle har prøvet at have den person i sit liv, siger Wafande til SE og HØR om sin nye single.

Wafande med sin forlovede Ana Maxime.
Wafande med sin forlovede Ana Maxime.
 Foto: Dan Mariegaard

- Jeg har selv haft et par stykker. Også nogle venner, som har følt sig svigtet på den måde.

God karma

Wafande, der sidst var albumaktuel i 2014 med "Nyt land", har de seneste år haft fokus på familielivet, men han slår fast, at der er meget mere musik på vej.

- Jeg har jo haft en periode, hvor jeg har trukket mig lidt tilbage. Jeg er genopladt på en anden måde, så jeg føler, at jeg har noget at give af.

Wafande, der fik sit helt store gennembrud i 2011 med landeplagen "Gi' mig et smil", har i årevis lavet musik, der fokuserer på det gode humør og den gode karma, og det bliver det samme i denne omgang.

- Det er som om, den gren af dansk musik mangler lidt. Sommer, god karma og at glemme negativiteten. Det mangler.

Hvornår et nyt album lander, står fortsat hen i det uvisse.

- Nu er jeg jo for første gang fri af det store pladeselskab, så jeg vil sige, at jeg stresser ikke over det.

"Jeg blokerer dit nummer (feat. PAPA)" er tilgængelig på streamingtjenester nu.

Sponsoreret indhold