Kendte20. september 2023

Voldsomme anklager mod skuespiller Emma Roberts: - Hun er transfobisk

Det er den 32-årige skuespillerinde Emma Roberts medspiller, Angelica Ross, på successerien ”American Horror Story”, der retter kritikken
De to stjerner arbejdede sammen på den niende sæson af "American Horror Story", men stemningen har efter alt at dømme ikke været super god hele vejen igennem 
De to stjerner arbejdede sammen på den niende sæson af "American Horror Story", men stemningen har efter alt at dømme ikke været super god hele vejen igennem
 Foto: Birdie Thompson/AP/Ritzau Scanpix

Populariteten udadtil er der intet at tage fejl af.

”American Horror Story” er en af verdens mest hypede og elskede FX-serier, men det lader nu til, at stemningen på settet ikke har været helt så god, som de resultater, som streamingfans kan se rulle over skærmen derhjemme.

I hvert fald smuldrer glansbilledet lidt efter lidt, efter skuespillerinden Angelica Ross retter knusende anklager mod sin medspiller Emma Roberts.

De to arbejdede sammen på den niende sæson, og undervejs under optagelserne skulle Emma Roberts altså have fremsagt nogle transfobiske bemærkninger overfor medspilleren.

Det fortalte hun på nylig en Instagram-live, og disse optagelser har siden floreret på de sociale medier – herunder i nogle opslag på X.

42-årige Ross fortæller blandt andet, at Roberts med vilje fejlkønnede hende under optagelserne.

Angelica Ross er transkønnet, og hun forklarer blandt andet, hvordan hun ”stod foran Emma, og talte til hende”, før Roberts råber efter en ansat på successerien.

– John! Angelica er ond, skulle hun angiveligt have råbt.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-09-20/f6d59pvwsaafowv.jpg
De to skuespillerinder stod overfor hinanden i "American Horror Story", da sæsonen hed "1984", og ifølge Angelica Ross fik Roberts fejlkønnet hende bag kulisserne.
 Foto: X

Ross, der også er kendt for sin medvirken i serien ”Pose”, tilføjer, at John fra settet gik dem i møde, og bad dem om at falde lidt ned og komme tilbage til arbejdet med ordene:

– De damer, sagde han, hvortil Emma Roberts til Angelicas store fornærmelse protesterede med de sårende ord:

– Mener ud ikke bare ”dame”?

Emma Robers skulle efter sigende have drejet om på hælen og vendt tilbage til jobbet, mens Angelica Ross stod tilbage med raseri i blodet. Fuldstændigt lamslået.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-09-20/f6fnvx7wqaa-gh4.jpg
42-årige Angelica Ross er transkønnet, og har spillet store roller i både "Her Story" og "Pose".
 Foto: X

Efter denne episode var der iskold luft mellem de to seriestjerner.

Men scenerne skulle jo i kassen, og efter et stykke tid kunne Emma Roberts ifølge Angelica Ross godt mærke, der var noget galt.

– Når vi havde scener sammen, talte jeg aldrig med hende. Hun sagde til mig – fordi hun kunne mærke energien fra mig – ”Er du okay? Du siger ikke noget”. Og jeg havde det bare sådan: ”Mhmm… Nok fordi du ikke skal spille mig, kælling. Du har spillet alle på settet ud mod hinanden, og alle har bare ventet på det øjeblik, hvor du så ville ramme mig, lyder det.

Emma Roberts attends the Vanity Fair Oscar party in Beverly Hills during the 92nd Academy Awards, in Los Angeles, California, U.S., February 9, 2020. REUTERS/Danny Moloshok
Emma Roberts er både kæmpe Hollywoodstjerne og endda niece til ikonet Julia Roberts. Nu er hun ramt af alvorlige anklager om transfobi fra en tidligere kollega
 Foto: Ritzau Scanpix, REUTERS/Danny Moloshok

Emma Roberts, der endnu ikke selv har svaret på anklagerne, har været gennemgående castmedlem i ”American Horror Storys” tredje, fjerde, ottende og niende sæson.

Den 20. september kan man se hende overfor Kim Kardashian i den 12. sæson af serien med undertitlen ”Delicate”.

Sponsoreret indhold