Kendte12. juni 2020

Voldelig eksmand håner J. K. Rowling: Jeg fortryder ikke

Det er ikke mange dage siden, at ”Harry Potter”-forfatteren løftede sløret for, at hun tidligere har været udsat for seksuelle overgreb og vold
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/j._k._rowling.jpg
 (Foto: MEGA)

For få dage siden afslørede den 54-årige stjerneforfatter, at hun i sine 20’ere var udsat for seksuelle overgreb – dog uden at sætte navn på gerningsmanden.

I samme indlæg beskriver hun sit første ægteskab med den portugisiske journalist Jorge Arantas som "voldeligt" og bekræfter således sin fortid med vold i hjemmet.

Jorge Arantas indrømmer da også, at forholdet mellem ham og ekskonen J. K. Rowling var voldeligt, og han håner hende ligefrem.

Det skriver The Sun.

Eksmanden, som var gift med J. K. Rowling fra 1992 til 1993, indrømmer at have ”dasket” sin forfatterekskone, men afviser, at volden var vedvarende.

Selv om Arantas til dels indrømmer volden, forklarer han samtidig, at han ikke har læst J. K. Rowling beskyldninger mod ham – og at han ”er ligeglad”. Han har dog alligevel sat ord på forholdet til sin eks:

- Jeg daskede Joanne (J. K. Rowling, red.), men der var ingen vedvarende vold. Jeg er ikke ked af, at jeg har dasket til hende.

Om J. K. Rowlings blogindlæg har Arantas kun få ord:

- Hvis hun siger det, er det op til hende selv. Det er ikke rigtigt, jeg har slået hende, forklarer han.

Det er første gang, at Rowling åbner op om sine forhold med både vold og seksuelle overgreb. Årsagen skyldes datteren Jessica, 27, som J. K. Rowling har gjort alt for at beskytte.

”Harry Potter”-skaberen har på det sidste været godt igennem shitstorm-møllen, efter hun blandt andet kom med kontroversielle udtalelser om både transseksualitet og kønsskifte. Udtalelser som kendisser og andre i den grad har delt deres holdning til.

Forfatteren mener selv, at hun har været udsat for det, hun kalder ”ubarmhjertige angreb” på baggrund af sin Tweet.

Sponsoreret indhold