Kendte4. september 2020

Volbeat-stjernes mareridt forbi

Volbeat-forsangeren Michael Poulsen kan ånde lettet op efter måneders uvished
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/volbeat_1.jpg
 (Foto: Aller Media)

Volbeat-forsangeren Michael Poulsen har omsider sagt farvel til sit hjem gennem seks år.

Den 45-årige stifter af Danmarks måske mest succesfyldte rockband har efter et lille års tid som aktiv sælger på boligmarkedet solgt sin 282 kvm. store villa ved Næstved.

Et boligmareridt er forbi og Michael Poulsen kan igen trække vejret uden at ærgre sig over at skulle betale til to boliger.

Michael Poulsen, der har tjent styrtende på sin musik, har fået 3,9 mio. kr. for huset, der formelt overdrages til de nye ejere den 1. november.

Næstved-rockerens hvide hus blev sat til salg i oktober sidste år. Prisen var dengang næsten 4,4 mio. kr. Et par prisfald på hver 200.000 kr. hjalp på køberinteressen, og et yderligere afslag på 100.000 kr. hjalp rockidolet helt af med ejendommen.

Michael Poulsen er allerede videre. Tidligere i år kunne SE og HØR afsløre, at Volbeat-stjernen havde betalt 15 mio. kr. for et tidligere bordel på en eksklusiv adresse i Næstved.

Se huset som Michael Poulsen har solgt her.

Sponsoreret indhold