Kendte14. januar 2016

Vindues-onanist sex-krænkede naboer 100 gange

45-årig svensker onanerede i vinduet trods politianmeldelser
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/onani.jpg
 (Arkivfoto: All Over Press
Vi er hoppet over Øresund til vore svenske naboer, hvor sydsvenskan.se fortæller en bizar historie.
Det drejer sig om en 45-årig mand fra Malmø, der er tiltalt for gentagne sex-krænkelser af sine medbeboere i en etageejendom, fordi han dagligt stillede sig op og onanerede i vinduet i sin stuelejlighed. En kvinde og hendes voksne datter, der har vinduer, der vender i retning af mandens lejlighed, anmeldte manden til politiet, men det fik ham ikke til at stoppe, så kvinden begyndte at føre regnskab med mandens onani og tage billeder af ham, når han 'hyggede' sig i vinduet.
Kvinden og datteren kunne ikke undgå at se manden i vinduet, hvis de brugte deres egne vinduer, og ifølge kvindens regnskab onanerede han i vinduet mindst 100 gange over en periode på to år. Med den ene hånd hev han i sin sin tissemand, og med den anden vinkede han til kvinden og datteren og søgte øjenkontakt. – Det er meget ubehageligt, for han holder øje med os døgnet rundt. Jeg må rulle persiennerne ned og har købt en stor plante, så han ikke kan se os, har kvinden ifølge sydsvenskan.se sagt under afhøring. - Han gik i gang, så snart vi tændte lyset, eller han på anden måde kunne se, at vi var hjemme, siger kvinden.
Kvindens optegnelser over mandens onani er kostelig læsning: 10. januar 2015, klokken 06.30: Han hiver og slider hysterisk i sin stakkels penis. 10. februar 2015: Han onanerede omkring klokken 10, men han vinkede ikke. Han bemærkede, at jeg så ham. Ved hjælp af kvindens notater og fotos bliver den 45-årige mand nu tiltalt for i 13 tilfælde at have sex-krænket kvinden og datteren. Han tiltales også for at have udsat en anden kvinde i bebyggelsen for vindues-onani. Den 45-årige nægter både at have onaneret i vinduet og at have vinket til genboerne. – Herregud da, jeg har aldrig holdt øje med genboerne eller generet dem, jeg har jo en hustru, har manden sagt i forhør. Manden blev i 2013 anmeldt for en lignende krænkelse på sin tidligere bopæl.

Sponsoreret indhold