Kendte27. november 2021

Vinderpar lige efter kåring: - Vi er helt i chok

Sangeren Jimilian var fuld af lovprisninger til sin dansepartner Asta Björk, efter parret vandt "Vild med dans"
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Glæden strålede ud af Jimilian og Asta Björk, da de fredag aften løb med "Vild med dans"-trofæet efter en noget nær perfekt finale.

Men umiddelbart efter vinderparret blev annonceret, havde Jimilian svært ved at tro på, hvad der lige var sket.

- Vi er helt i chok. Jeg sagde til Asta: "Niv mig i armen, fordi jeg tror det her, det er en drøm." Det er det ikke. Vi har det helt vildt, lød det fra sangeren lige efter parret havde modtaget prisen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/jimilian2.jpg

Sangeren Jimilian og hans dansepartner Asta Björk vandt "Vild med dans" 2021.
Foto: Hanne Juul

Jimilian var samtidig fuld af lovprisninger til sin dansepartner.

- Du er for sej, mand. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige mere. Sejeste dansepartner herovre.

- Hvis du er med næste år, skal den, der får dig som partner, bare være glad. Og han skal tro på hende. Alt, hun gør, er perfekt, siger Jimilian.

Efter showet havde parret planer om at feste videre i byen.

- Vi skal selvfølgelig fejre det her. Vi skal i byen med alle vores venner og alle dem, vi elsker, sagde Jimilian.

Se hele videoen i toppen af artiklen.

Sponsoreret indhold