
Vildt kærlighedsdrama: Glen Powells ekskæreste sviner Sydney Sweeney

Det er ikke nogen hemmelighed, at der var rigtig god kemi mellem Glen Powell og Sydney Sweeney både på og væk fra skærmen, da de optog filmen "Anyone But You".
Kemien var faktisk så glødende mellem dem, at stort set alle fans var overbeviste om, at de to skuespillere havde noget kørende, selvom de begge på daværende tidspunkt var i forhold.
Rygterne tog for alvor til, da Glen Powell pludselig droppede sin kæreste gennem tre år, Gigi Paris.
Ingen af parterne kommenterede bruddet dengang, men det gør Gigi Paris nu. Og hun er rasende.
I podcasten "Too Much" slagter hun således både Glen Powell og Sydney Sweeney for måden, de håndterede romancerygterne mellem dem dengang.

- Jeg havde to muligheder, lyder det fra Gigi Paris i podcasten.
- Jeg kunne enten lade som om, at jeg havde det fint med det hele og lade alle tænke: "Knalder de eller ej? Og er hun okay med det her?"
- Eller også kunne jeg sige: "Nej, jeg er faktisk ikke okay med det her, og nu går jeg min vej." Så det var, hvad jeg valgte at gøre.
32-årige Gigi Paris siger endvidere, at hun var knust, da rygterne mellem 36-årige Glen Powell og 27-årige Sydney Sweeney begyndte at florere.

- Jeg ville bare gerne have noget respekt. Lad være med at få en, du har været sammen med i tre år, til at ligne et fjols. Hav noget anstændighed.
Gigi Paris slagter herefter sin kendte ekskæreste for ikke at stå ved hende under rygterne.
- Hvorfor stillede du dig ikke frem og sagde: "Nej, jeg ville aldrig være min kæreste utro?" Det var det eneste, der skulle være sagt, og det blev det aldrig. Ikke en eneste gang.
Gigi Paris udtaler videre, at hun fandt det langt over grænsen, at både Glen Powell og Sydney Sweeney udnyttede romancerygterne til promovere deres film, når de begge var i forhold.

Ifølge Gigi Paris sluttede det tre år lange forhold mellem hende og Glen Powell over telefonen, mens han var i Australien for at optage filmen med Sydney Sweeney.
Her skal Glen Powell have ringet hende op og sagt, at det på grund af PR for filmen ikke var smart, at hun kom og besøgte ham på settet, som de ellers havde aftalt.
- Det var der, jeg lagde på og tænkte: "Det svin er færdig for mig", siger hun og fortæller, at hun var fuldstændig knust.
- Jeg havde håb. Jeg tænkte, at når jeg ville komme hen til ham, så ville tingene blive bedre, men så fik jeg det opkald, og så vidste jeg, at det var slut. Jeg havde mistet, hvem end den person var, som jeg før havde elsket.
Det er ikke kun Glen Powell, der er blevet single.
Sydney Sweeney har efter filmen også droppet sin bedre halvdel gennem syv år, Jonathan Davino, som hun ellers skulle have været gift med denne sommer.
Læs mere om det brud lige her.
