Kendte10. juli 2022

Vildt: Genindspilning af Bob Dylan-nummer solgt for svimlende beløb

Den endelige salgspris stak helt af i forhold til, hvad pladen var blevet vurderet til
Bob Dylan
Bob Dylan
 Foto: Ritzau Scanpix

13 millioner gode danske kroner.

Det er, hvad en musikinteresseret køber måtte hive op ad pengepungen, da vedkommende besøgte auktionshuset Christie's i London for nylig.

Her købte vedkommende nemlig en ganske særlig Bob Dylan-plade, som kun den person kan prale af at have liggende hjemme på hylden. Det skriver mediet Variety.

Nærmere bestemt er der tale om, at pladen indeholder en unik og nyindspillet version af Bob Dylans klassiker "Blowin' in the Wind', som der kun findes det ene eksemplar af.

Et eksemplar, der tydeligvis var rift om og som var markant mere værd end først antaget. Prisen på pladen var nemlig vurderet til en salgspris på mellem 5-9 millioner kroner, men i stedet blev den solgt for hele 13 millioner kroner.

Bob Dylan og produceren T Bone Burnett havde valgt at genindspille nummeret med formålet om at problematisere forholdene i musikindustrien. Det gjorde de således, der kun er én person, der kan eje nummeret, da det ikke kan opstøves på streamingtjenester eller lignende.

Den sjældne udgave af "Blowin' in the Wind'" er desuden lavet på en Ionic Original, som er en håndlavet plade.

– En Ionic Original er ikke en kopi, det er en original optagelse. Vi konstruerer ikke en falsk varemangel, for pladen er meget sjælden, fortalte T Bone Burnett og fortsatte:

– Jeg tror, ​​det er vigtigt at vide for folk, der er bekymrede over eksklusiviteten af ​​det, vi laver, sagde han-

Ionic
Pladen er en håndlavet, unik Ionic Original-plade.
 Foto: Ritzau Scanpix

Og eftersom det kun er millionkøberen, som har adgang til nummeret, vides det altså ikke, om hittet nogensinde vil blive delt med offentligheden.

Men sidder der nogle Bob Dylan fans derude, som frygter, at de aldrig får nummeret at høre, har produceren dog et par trøstende ord:

– Der er tusindvis af Dylan-optagelser, de kan høre gratis, siger T Bone Burnett til mediet.

Sponsoreret indhold