Kendte13. september 2023

Vilde rygter: Taylor Swift har scoret NFL-stjerne

Sangerinden skal angiveligt være begyndt at hænge ud med Kansas City Chiefs-spilleren Travis Kelce
Taylor Swift arrives at the MTV Video Music Awards on Tuesday, Sept. 12, 2023, at the Prudential Center in Newark, N.J. (Photo by Evan Agostini/Invision/AP)
Taylor Swift dater angiveligt NFL-stjernen Travis Kelce.
 Foto: Evan Agostini/Ritzau Scanpix

Der er måske kærlighed i luften for hitmageren Taylor Swift.

I hvert går der rygter om, at den 33-årige sangerinde skal have scoret NFL-stjernen Travis Kelce, der spiller for Kansas City Chiefs.

Det skriver Page Six.

Ifølge det amerikanske medie skal Taylor Swift og Travis Kelce have set hinanden i et par uger.

De skal have fundet sammen i kølvandet på en af sangerindens koncerter under hendes igangværende turné.

Her dukkede 33-årige Travis Kelce op for at se hendes koncert, og han forsøgte efterfølgende at give hendes hans nummer, men han blev brutalt afvist.

GLENDALE, ARIZONA - AUGUST 19: Travis Kelce #87 of the Kansas City Chiefs prepares for a preseason game against the Arizona Cardinals at State Farm Stadium on August 19, 2023 in Glendale, Arizona. Norm Hall/Getty Images/AFP (Photo by Norm Hall / GETTY IMAGES NORTH AMERICA / Getty Images via AFP)
Travis Kelce forsøgte uden held at lægge billet ind hos Taylor Swift tilbage i juli, men nu ser det ud til, at han siden har haft heldet med sig alligevel.
 Foto: Ritzau Scanpix/Norm Hall

Det fortalte han efterfølgende i sin og broderen Jason Kelces podcast, "New Heights".

- Jeg var skuffet, fordi hun åbenbart ikke snakker med nogen før eller efter sine shows, fordi hun vil spare sin stemme. Jeg fik en lille smule ondt i røven, for jeg havde endda lavet et armbånd til hende, sagde Travis Kelce i juli.

Men det tyder altså på, at Taylor Swift siden har gjort Travis Kelce glad igen.

I hvert fald udtaler en kilde følgende til Page Six:

- Taylor og Travis har hængt ud i al hemmelighed. Hun så ham for første gang i New York for nogle uger siden.

Hverken Taylor Swift eller Travis Kelce har kommenteret rygterne om en spirende romance mellem dem, men sidstnævnte bekræftede dog i sin podcast den 31. august, at han for nylig var en tur forbi den amerikanske storby.

- Hvad jeg laver der? Det kan jeg ikke lige huske, grinede NFL-stjernen, da han blev spurgt ind til New York-besøget af sin storebror, der selv spiller amerikanske fodbold for Philadelphia Eagles.

Sponsoreret indhold