Kendte10. marts 2023

Vilde billeder: ”Vanderpump Rules”-stjernen Raquel Leviss tæsket af medstjerne

Raquel Leviss har fået sig et ordentligt blå øje i kølvandet på det ekstreme utroskabsdrama
Raquell Levis har anmeldt "Vanderpump Rules"-medstjerne for vold.
Raquell Levis har anmeldt "Vanderpump Rules"-medstjerne for vold.
 Foto: Ritzau Scanpix

Der har gået rygter om det, og nu bekræfter Raquel Levis det.

”Vanderpump Rules”-stjernen påstår nemlig nu, at hun blevet slået i ansigtet og derfor fået et blåt øje af medstjernen Scheana Shay.

Det skriver TMZ, som har fået indsigt i retsdokumenterene i sagen.

Overfaldet skal være sket som følge af det gigantiske utroskabsdrama, som SE og HØR tidligere har beskrevet.

Dramaet handler om, at Raquel Levis har haft en affære med ”Vanderpump Rules”-medstjernen Tom Sandoval, som ellers har været i et fast forhold med Ariana Madix de seneste knap ti år.

Sådan ser Raquel Leviss' øje ud efter det angivelige slag.
Sådan ser Raquel Leviss' øje ud efter det angivelige slag.
 Foto: Ritzau Scanpix

Ariana Madix er også en del af ”Vanderpump Rules”-castet, og derfor er der altså dårlig stemning på kryds og tværs blandt dem alle.

Og Scheana Shay er altså tydeligvis på Ariana Madix’ side.

I hvert fald fald hvis man skal tro på Raquel Levis, som altså påstår, at hun fik en på hovedet af Scheana Shay, da denne fandt ud om affæren.

Overfaldet skal være sket torsdag i sidste uge i New York.

Her skal Scheana Shay – ifølge retsdokumenter – have skubbet Raquel Levis op af murstensvæg, hvor hun slog hende omkring hendes venstre øje.

I retsdokumenterne står der også, at Raquel Levis frygter, at hun bliver overfaldet af Scheana Shay igen, da hun angiveligt skal have sagt til folk, at hun ikke fortryder sin handling.

Ifølge TMZ har Raquel Levis også fået godkendt et polititilhold, der betyder, at Scheana Shay ikke må nærme sig hende, hendes arbejdsplads eller hendes bolig.

Scheana Shay har ikke udtalt sig om voldsbeskyldningerne, men kan se frem til at skulle i retten, når der er høring i sagen 29. marts.

Det gigantiske utroskabsdrama startede i weekenden, hvor det kom frem, at Ariana Madix smed Tom Sandoval ud af deres fælles hjem i Los Angeles, fordi hun fandt ud af hans affære med Raquel Levis.

Læs mere om dramaet her.

Sponsoreret indhold