Kendte24. februar 2020

Vilde billeder: Mascha Vangs baghave står under vand

Den populære blogger har forhøjet vandstand i baghaven
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190717_dm_mascha_vang_40_ar_005.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

Februar i år er netop blevet kåret som den vådeste februar nogensinde, og de massive vandmængder kombineret med masser af blæst har skabt problemer for husejere nær åer og vandløb, der frygter at få huset oversvømmet.

En af dem er Mascha Vang, 40, der til daglig bor i Kolding.

Tilbage i september 2018 købte hun og kæresten Troels Krohn Deli et 316 kvadratmeter stort hus, hvor haven grænser ned til et vandløb.

Og selvom det om sommeren er idyllisk at kunne sætte sig ned og høre vandets klukken, så er det om vinteren knap så idyllisk.

Artiklen fortsætter under billedet.

Den populære blogger har postet to billeder - et fra august og et fra februar - på sin Instagram, hvor man virkelig kan se den skærende kontrast.

August-billedet viser, at solen brager ned på den grønne græsplæne, mens havemøblerne står fremme helt nede ved vandløbet.

Swiper man videre til februar-billedet, ser det noget mere gråt og vådt ud: Her står hele haven under vand, mens havesofaen også får sig en ufrivillig svømmetur.

Over for Realityportalen understreger Vang, at vandstanden formentlig ikke når op til huset, da det ligger forholdsvis højt oppe på grunden.

Sponsoreret indhold