Kendte26. januar 2021

Vild video: Her er 20.000 samlet til koncert

I New Zealand er hverdagen stort set vendt tilbage
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-01-26_kl._08.03.17.png
 Foto: Twitter

Mens Danmark og store dele af verden stadig er underlagt strenge corona-restriktioner, så ser det anderledes lyst ud for borgerne i New Zealand.

Ø-nationen har nemlig stort set fået bugt med corona-virus, og det betyder, at befolkningen kan genoptage deres hverdag.

Det står helt klart, efter denne video fra en koncert har spredt sig på nettet: Lørdag var 20.000 samlet til en udendørs-koncert i Hawkes Bay, og her bliver der bestemt ikke holdt afstand eller båret mundbind.

Artiken fortsætter under videoen

New Zealand har haft 1.927 bekræftede tilfælde af COVID-19, mens 25 er døde med coronavirus. I skrivende stund er 79 smittede med coronavirus.

Det er først planen, at størstedelen af befolkningen bliver vaccineret i anden halvdel af 2021.

New Zealands grænser har dog længe været lukkede for indrejsende, og der er ikke planer om at genåbne dem, før vaccinerne for alvor slår igennem i den brede befolkning. Det har landets premiereminister Jacinda Ardern tidligere meldt ud.

Ved indrejse er der to ugers tvungen karantæne i statskontrollerede faciliteter.

Faktisk var det danskere, der bragte coronavirus til New Zealand. Det kan du læse mere om herunder:

Sponsoreret indhold