KendteI går

Vild påstand: Freddie Mercury fik hemmelig datter 15 år før sin død

Ifølge en ny bog fik Queen-forsangeren en datter i 1976 femten år inden sin død
The lead singer of the band Queen, Freddie Mercury, singing during an open air concert in Cologne, Germany on July 20, 1986. (AP Photo/Marco Arndt)
Ifølge en ny bog om Queen-forsangeren Freddie Mercury fik han en datter i 1976, uden at offentligheden fik nys om det.
 Foto: Marco Arndt/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Freddie Mercury blev kun 45 år: Afslørede hemmelig sygdom 24 timer før sin død

Selv om det er mere end 30 år siden, at Freddie Mercury døde, skaber han fortsat overskrifter i pressen.

Således har den nye biografi ”Love, Freddie”, der er skrevet af forfatteren Lesley-Ann Jones, igen fået Mercurys navn frem og denne gang er det med ekstra slibrige detaljer.

Bogen påstår nemlig, at forsangeren i det legendariske rockband Queen fik en hemmelig datter i midten af 1970’erne.

Det skriver The Independent.

Datteren skal være et resultat af en affære, som Freddie Mercury havde med en god vens hustru.

Forfatteren til bogen skal have talt med datteren, der i dag er 48 år og arbejder som ”sundhedsprofessionel et sted i Europa”.

Hun påstår, at hun havde et tæt forhold til Freddie Mercury fra sin fødsel, til faren døde 15 år senere.

Freddie Mercury formåede at holde sin angivelige datter hemmelig i alle femten år før sin død i 1991.
Freddie Mercury formåede at holde sin angivelige datter hemmelig i alle femten år før sin død i 1991.
 Foto: Jean-Claude Coutausse/AFP/Ritzau Scanpix

Hemmelige dagbøger afsløret

Da sangeren først blev opmærksom på graviditeten, begyndte han ifølge The Independent at føre dagbog.

Han skal have overleveret 17 bind med erindringer til sin datter inden sin død.

Det er blandt andet disse dagbøger, som bogen ”Love, Freddie” tager udgangspunkt i.

Den påståede datter skal ikke have krævet nogen form for betaling, trods sit over tre år lange samarbejde med Lesley-Ann Jones.

Freddie Mercury døde 24. november 1991 i en alder af 45 år.

Det var først 24 timer før sin død, at han i en pressemeddelelse bekræftede, hvad den britiske presse havde spekuleret i.

- Som følge af de mange spekulationer i pressen ønsker jeg hermed at bekræfte, at jeg er HIV-positiv, og at jeg har AIDS. Jeg har fundet det rigtigt at holde dette privat for at beskytte privatlivet for de mennesker, der er tæt på mig, skrev han blandt andet i den kortfattede besked.

Forsangeren blev bisat tre dage efter sin død ved en privat ceremoni.

Efter ønske fra Freddie Mercury selv fik Mary Austin, som han tidligere havde været forlovet med, efterfølgende urnen med hans aske.

Hun har aldrig røbet, hvor hun sidenhen strøede asken.

Sponsoreret indhold