Kendte6 timer siden

Vild anklage: Sean ”Diddy” Combs fik mandlig sexarbejder til at tisse i kærestens mund

Musikeren P. Diddy fik under en af sine sexfester angiveligt en mandlig prostitueret til at tisse i sin daværende kærestes mund
Retssagen mpd Sean "Diddy" Combs er mandag begyndt.
Retssagen mpd Sean "Diddy" Combs er mandag begyndt.
 Foto: Seth Wenig/Reuters/Ritzau Scanpix

Der skulle ikke gå lang tid, før der kom både grufulde og opsigtsvækkende påstande på bordet i sagen om Sean ”Diddy” Combs, der blandt andet er anklaget for afpresning og menneskehandel med henblik på prostitution.

I åbningsproceduren i retssagen mod den amerikanske musiker fremlagde anklagere i New York således en række rystende anklager om sexhandel, overgreb og psykisk vold.

Det skriver kendismediet TMZ.

Sexarbejder tissede kæresten i munden

Ifølge anklagemyndigheden organiserede Diddy en række ekstreme sexfester med mandlige sexarbejder, han kaldte "Freak Offs", ”Wild King Nights" eller "Hotel Nights" .

Her tvang han blandt andet sin daværende partner, sangerinden Cassie Ventura, til at have sex med de mandlige sexarbejdere, mens han overværede og filmede det.

En af de mest opsigtsvækkende påstande lyder, at Diddy fik en sexarbejder til at urinere i Cassies mund under en af disse fester.

Anklageren Emily Johnson fortalte i retten, at Cassie blev involveret i dette miljø allerede som 19-årig og var udsat for både fysisk vold og afpresning.

Sean P. Diddy Combs with Cassie Ventura attend the premiere of 'The Perfect Match' at the Arclight Theatre in Los Angeles on March 7, 2016. Chris Delmas / AFP
Sean "P. Diddy" Combs og Cassie Ventura bekræftede første gang i 2012, at de dannede par. I 2018 var forholdet fortid. Det var i slutningen af 2023, at Ventura valgte at gå rettens vej mod sin ekskæreste.
 Foto: Chris Delmas/AFP/Ritzau Scanpix

Ifølge anklagerne tæskede Diddy flere gange Cassie Ventura, blandt andet ved at kaste hende rundt "som en kludedukke", sparke hende i ryggen og trampe hende i ansigtet.

Ved en lejlighed skulle han have gemt hende væk på et hotel i en uge for at skjule hendes skader.

Diddy skulle blandt andet have truet med at offentliggøre optagelser af hende fra sexfesterne , hvis hun fortalte om sine oplevelser.

Tvunget til stoffer

En anden kvinde, der i sagen omtales som Jane Doe, forklarer, hvordan hun blev lokket ind i Diddys kreds og senere udsat for lignende overgreb.

Hun hævder at være blevet tvunget til at tage stoffer og deltage i uønskede seksuelle handlinger uden kondom, og at Diddy også udsatte hende for vold og trusler.

Flere vidner, herunder Diddys tidligere assistent og nogle af de involverede sexarbejdere, forventes at vidne i sagen.

Diddy nægter sig skyldig i de alvorlige anklager, som inkluderer sexhandel, menneskehandel med henblik på prostitution og deltagelse i en kriminel sammensværgelse.

Hans forsvar fastholder, at de omtalte aktiviteter var fuldt ud frivillige.

Sponsoreret indhold