Annonce
Kendte9 timer siden

Vil ikke ind og sidde: Sean Diddy Combs anker fængselsdom

Sean Diddy Combs har valgt at anke den fængselsdom, han modtog i oktober
Sean Diddy Combs anker sin fængselsdom.
Sean Diddy Combs anker sin fængselsdom.
 Foto: Zz/AP/Ritzau Scanpix
Annonce

50 måneders fængsel for to prostitutionsrelaterede forhold.

Sådan lød dommen, som rapperen Sean Diddy Combs i oktober modtog.

Men hvis det står til rapperen selv, skal han gå fri.

Ifølge New York Times har han i hvert fald valgt at anke dommen.

Det fremgår af et dokument, som mandag blev afleveret til domstolen i New York.

Dokumentet fortæller ikke, hvorfor Sean Diddy Combs anker, men tidligere har hans advokater argumentet for, at dommen er forkert. Helt konkret mener de, at loven om transport med henblik på prostitution, som Diddy er dømt for, ikke bør kunne anvendes i den pågældende sag.

Det var tilbage i september sidste år, at 55-årige Diddy blev anholdt på baggrund af anklager om seksuelle forbrydelser.

Annonce

Siden fulgte en sag, hvor Diddy i juli blev frifundet for de mest alvorlige anklager om blandt andet menneskehandel, men blev kendt skyldig i to tilfælde af transport af mandlige prostituerede.

De to prostituerede blev transporteret over delstatsgrænser i USA for at deltage i seksuelle aktiviteter med Diddys kærester, mens de var påvirkede af stoffer, og mens Diddy selv så på og optog det på video.

Annonce

Sponsoreret indhold