Kendte7. juli 2022

VIL af med villaen: Susanne Bier barberer millioner af prisen på Hellerup-residens

Det er knap en måned siden, at Susanne Bier – en af landets mest succesfulde instruktører – satte sin villa i Hellerup til salg
Susanne Bier
Det er noget af en rabat, Bier giver.
 Foto: Hanne Juul

Men allerede nu kan man spare millioner på den eksklusive adresse i den københavnske forstad: Hævnen-instruktøren har nemlig netop skåret over to millioner kroner af udbudsprisen.

Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Hvor du før skulle betale 27 millioner kroner – som er det prisskilt villaen kom på markedet med i midten af juni – kan du nu “nøjes” med at betale 24.995.000 kroner for det 239 kvadratmeter store hus, der har otte værelser og en kælder på yderligere 115 kvadratmeter.

Bier købte selv det mere end 100 gamle hjem tilbage i 2000 året efter hendes populære romantiske komedie; Den eneste Ene havde premiere.

Dengang gav hun 3,5 millioner kroner for huset, så selv om hun har skåret i prisen, er der altså stadig en chance for en ganske solid fortjeneste.

Stadig over gennemsnit

Det kan godt være, at Bier skal væbne sig med tålmodighed lidt endnu. I hvert fald tog det ifølge Boliga.dks salgstal i gennemsnit 96 dage – eller tre måneder – at sælge en villa i postnummeret Hellerup i det første kvartal af 2022.

Selv om prisen på instruktørens hus er skruet et nøk ned, ligger kvadratmeterprisen da også stadig højt i forhold til det dyre boligområde.

Lige nu skal du nemlig i gennemsnit betale på den anden side af 83.000 kroner for én kvadratmeter villa til salg i Hellerup. Biers villa er derimod til salg for over 104.000 kroner for hver boligkvadratmeter i det herskabelige hjem.

Susanne Bier har en lang karriere bag sig med nogle af de helt store filmskatte på cv’et; Fra Brødre, til Efter Brylluppet og Bird Box med Sandra Bullock, der slog rekorder på Netflix i 2018.

Se Susanne Biers Hellerup-villa her.

Sponsoreret indhold