Kendte13. februar 2020

Video fra vielsen: Biebers bryllupskiks

I det seneste afsnit af hans YouTube-dokumentar "Seasons" får vi lov til at komme med til Justin og Hailey Biebers bryllup, der blev holdt tilbage i september
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/24666886-7997103-image-a-1_1581543104064.jpg
 Foto: YouTube Premium

Justin Biebers YouTube-dokumentar "Seasons" bliver ved med at vække begejstring.

Den 25-årige popsensation viser nemlig mere og mere frem af sit privatliv i dokumentarserien, og i det femte afsnit, der kan ses på YouTube Premium, kommer vi med til bryllup.

Afsnittet, der slet og ret hedder '"The Wedding: Officially Mr. & Mrs. Bieber", viser i detaljer, hvordan de to unge mennesker bliver smedet.

Man ser celebre gæster som Kylie Jenner med datteren Stormi, Kendall Jenner, Usher og Jaden Smith ankomme til den stort anlagte fest, der bliver holdt på Montage Palmetto Bluff-hotellet i South Carolina.

Inden selve ceremonien deler Justin Bieber og hans far Jeremy et rørende øjeblik.

- Far, din søn skal giftes. Hvordan får det dig til at føle?, spørger Bieber sin 44-årige far.

- Gammel, svarer han og tilføjer:

- Jeg er stolt af dig, hvorefter han giver sin søn et knus.

Under selve ceremonien får vi lov til at se, at Bieber kæmper med de lidt gammeldags ord, som ægteskabsløfterne består af:

- Som symbol og løfte på vores vedvarende tro, siger manden, der vier dem, og det er så meningen, at Justin skal gentage ordene:

- Som symbol og løfte på vores..., lyder det fra Justin, før han spørger:

- Som symbol?, som om han ikke rigtig forstår formuleringen.

- Som symbol og løfte på vores bestandige tro, gentager manden.

- Som symbol og løfte?, lyder det endnu engang fra en forvirret Bieber.

- Ja, lyder svaret fra manden, der skal vie dem.

- Som symbol... og løfte..., gentager Bieber langsomt, mens gæsterne begynder at fnise.

- Hvad betyder det egentlig?, spørger "What Do You Mean?"-stjernen, mens alle gæsterne bryder sammen af grin.

Heldigvis lykkes det at gennemføre ceremonien, og Hailey kommenterer da også sin ægtemands kiks:

- Alt foregik nøjagtig, som det skulle, det tror jeg virkelig på. Selv alle de mindre uheld, som skulle være sket, at snuble over ordene, hvad det nu var, jeg tror, det var skæbnen, fortæller Hailey Bieber i "Seasons".

Sponsoreret indhold