Kendte11. juli 2020

Victoria Beckham bekræfter forlovelse: Vi kunne ikke være lykkeligere

Victoria Beckham jubler, efter det er kommet frem, at sønnen skal giftes
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega494828_018.jpg
 Foto: MEGA

Den forhenværende Posh-spice Victoria Beckham fejrer sønnen, Brooklyn Beckhams gode nyheder om, at han er blevet forlovet.

Den 21-årige Beckham-søn meddelte tidligere lørdag, at han havde friet til sin kæreste Nicola Peltz, der blandt andet er kendt fra tv-serien "Bates Motel".

På Instagram har den 46-årige Victoria Beckham delt sin reaktion med sine følgere sammen med et sødt billede af Brooklyn og Nicola.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

- De mest spændende nyheder!!, skriver tøjdesigneren til sit opslag.

- Vi kunne ikke være lykkeligere for, at Brooklyn og Nicola skal giftes! Ønsker jer så meget kærlighed og et langt liv med lykke. Vi elsker jer begge to så højt.

Både Brooklyn og Nicola har også delt det samme billede og den samme lykke.

- For to uger siden bad jeg min sjæleven om at gifte sig med mig, og hun sagde ja, skriver Brooklyn på Instagram.

- Jeg er den heldigste mand i verden. Jeg lover at være den bedste ægtemand og den bedste far en dag. Jeg elsker dig, baby, lyder de søde ord fra den nyforlovede fotograf.

Brooklyn og Nicola offentliggjorde deres romance tilbage i januar.

Brooklyn Beckham er David og Victoria Beckhams ælste søn. De er også forældre til Romeo på 17, Cruz på 15 og datteren Harper på otte.

Sponsoreret indhold