Kendte18. maj 2022

Victoria Beckham: Det er gammeldags at være tynd

Ifølge den engelske modedronning er det absolut ikke en moderne attitude at drømme om at være tynd længere
https://imgix.seoghoer.dk/mega305625_001.jpg
 Foto: MEGA

I slutningen af 90'erne og i begyndelsen af 00'erne var der særligt ét look, mange drømte om: Kate Moss-looket - bedre kendt som heroin chic.

Og selvom den tidligere Spice Girl, Victoria Beckham, altid selv har været en dame på den slanke side af spektret, så mener hun ikke, at det nødvendigvis er det kropsideal, der i disse stunder er populært.

- Det er en gammeldags attitude at ville være virkelig tynd, siger den 48-årige tøjdesigner i et interview med magasinet Grazia.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega849611_001.jpg
 Foto: MEGA

Victoria Beckham på familieferie i Miami, Florida i april 2022. (Foto: MEGA)

- Jeg tror, at kvinder i dag gerne vil se sunde og kurvet ud. De vil gerne have bryster og en røv, siger hun og tilføjer, at hun selv ønsker "så god en rumpe, som hun kan få".

Den engelske skønhed nød i sidste måned en familieferie på en yacht i Miami i Florida, og her fik Victoria Beckham i den grad set på kurvede kvindekroppe.

- Der er virkelig mange virkelig kurvede kvinder i Miami, og de owner det virkelig, du ved. De går på stranden i Miami uden særlig meget tøj på, og de ser fantastiske ud.

- De viser deres kroppe frem med så meget selvsikkerhed. Jeg synes både, deres attitude og deres stil er virkelig befriende.

Artiklen fortsætter efter billedet...

For Victoria Beckham, der er mor til den 10-årige Harper, er det også en glæde, at datteren fik mulighed for at se flere forskellige slags kroppe.

- Som mor elsker jeg, at Harper var i nærheden af kvinder, der virkelig fejrer deres kurver og nyder, hvordan de ser ud.

Sponsoreret indhold