Kendte27. december 2023

Victoria Beckham deler foto af julemiddagen – og vi er i CHOK over denne detalje

Beckham-familien har tilsyneladende nydt julen med både lækker mad – og en meget, meget dyr vin
Beckham-familien har tilsyneladende nydt julen med både lækker mad – og en meget, meget dyr vin.
Beckham-familien har tilsyneladende nydt julen med både lækker mad – og en meget, meget dyr vin.
 Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS/Maja Smiejkowska

Julen er ikke bare julegaver og juletræer. Det er også en tid fyldt med fantastisk mad og drikke – og en hel del af det.

Og det lader bestemt også til, at Beckham-familien har forkælet ganerne med lækkerier i den søde juletid.

I hvert fald afslører Victoria Beckhams sidste instagram-post, at familien fik både veltilberedt kalkun og skinke juleaften. Og nåeh ja … nogle har måske også bemærket en anden detalje på julebilledet: Rødvinen.

Der er nemlig tale om en ganske særlig rødvin, som vi godt tør konkludere, at mange ikke nød juleaften. For den er ganske pebret!

Helt konkret er der tale om en Chateau Mouton Rothschild 2000, der bedst kan beskrives som toppen af Bordeaux. Det er en af verdens dyreste vine, og skal man tro finewines.dk, har Beckham-parret smidt lige i omegnen af 20.000 kroner for flasken.

Selv om det lyder dyrt, er det ingenlunde den dyreste Mouton Rothschild-flaske, der er blevet handlet og drukket.

Signaturrødvinen – der er en blanding af cabernet sauvignon, merlot, cabernet franc og petit verdot-druer – blev i 2006 handlet for et astronomisk beløb.

Her blev 12 flasker af 1945-årgangen solgt for lige over 1.750.000 kroner. 1945-årgangen regnes da også for en af de bedste årgange i det 20. århundrede.

Det var altså ikke en sådan flaske, som Beckham-familien nød i julen. Men mon ikke deres vin smagte fortrinligt alligevel?

Sponsoreret indhold