Kendte 24. marts 2020

Vibeke Windeløv smittet med coronavirus

Den danske filmproducent fik efter mange uger med feber konstateret, at hun var smittet med coronavirus
Foto: Dan Mariegaard

Den 69-årige filmproducent Vibeke Windeløv er smittet med coronavirus. Det bekræfter hun over for BT

Filmprofilen, der blandt andet har produceret "Den skaldede frisør", "Dancer in the Dark" og "Manderlay", ved ikke, hvor hun er blevet smittet, men efter en rejse til Indien døjede hun med feber i flere uger, og hendes læge sendte hende til Rigshospitalet, hvor hun blev diagnosticeret med COVID-19. 

- Der er ikke rigtig noget at gøre ved det. Nu håber jeg bare på det bedste, siger hun til BT og tilføjer, at hendes temperatur er faldet den seneste uge.

Windeløv har levet i isolation af frygt for at blive smittet, så hun har ikke kunne smitte andre, oplyser hun. 

Sponsoreret indhold