
Forældre pranker børn: Vi har spist al jeres Halloween-slik

- Så længe folk har sex, så længe kan jeg blive ved med at lave de her videoer, siger Jimmy Kimmel - og det kan der være noget om.
Det er nemlig langt fra første gang, at talkshowværten viser en sammenklipning af optagelser, hvor forældre får deres børn til at græde.
I denne 2015-udgave fortæller en række forældre (som altid) deres børn, at de er kommet til at spise al det Halloween-slik, børnene har samlet dagen forinden, hvor de har været ude at rasle fra dør til dør.
Børnene reagerer vidt forskelligt. De fleste bliver kede af det, mens nogle tilgiver deres grådige forældre - og et enkelt tvillingepar har lugtet lunten og luret, at der er tale om det efterhånden ret berømte Jimmy Kimmel-stunt.


Stjernernes vildeste Halloween-kostumer 2015
Se den søde og sjove video her:
Kunne du finde på at lyve over for dine børn for at lave en sjov optagelse til et talkshow?
