Kendte13. juni 2019

Vermund aflyser: Har brug for fred og ro

Pernille Vermund aflyser sin deltagelse på Folkemødet på Bornholm efter en stresset tid
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/borgens_bedste_babes_1.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Pernille Vermund har droppet Folkemødet på Bornholm.

Efter nogle hårde måneder, som både har stået på folketingsvalg og bryllup, så har de Nye Borgerliges formand brug for ro.

Det skriver B.T..

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ppp.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Pernille Vermund og Lars Tvede. Foto: Ritzau/Scanpix

Pressechefen for Nye Borgerlige, Lars Kaaber, fortæller, at den blonde politiker har vist tegn på stress.

- Det er på grund af helbredet. Hun kunne mærke på sig selv, at hun bliver nødt til at drosle lidt ned. Det er alt for lang tid med høj stress, og derfor valgte vi at aflyse, lyder det.

Derfor bliver konklusionen, at Folkemødet må undvære Vermund.

- Hun er simpelthen bare nødt til at tage et par dage i fred og ro for at restituere, lyder det fra pressechefen.

Pernille Vermund blev gift med rigmanden Lars Tvede i maj måned kun få uger før valget, hvor hun kom ind for Nye Borgerlige, som hun er medstifter af.

Den 43-årige arkitekt er mor til tre børn.

Sponsoreret indhold