Kendte25. november 2020

Verdensstjerne Diego Maradona er død

Fodbold-legenden Diego Maradona er onsdag død 60 år gammel
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/maradona.jpg
 Foto: Agustin Marcarian/Reuters/Ritzau Scanpix

I en alder af 60 år er den legendariske fodboldspiller Diego Maradona død.

Det skriver Argentinas største avis, Clarin.

Maradona er død af et hjertetilfælde, imens han opholdt sig i Tigre.

Han var i gang med at komme sig, efter han havde været igennem en hjerneoperation tidligere på måneden, hvor han fik bortopereret en blodprop.

verdens (måske) bedste

Diego Maradona blev af mange betragtet som verdens bedste fodboldspiller, hvorfor hans fanskare også nåede helt utrolige højder.

Især i hjemlandet Argentina fik fodboldstjernen kultstatus. Det betød dog også, at Maradona fik adgang til jetset-livet, som det viste sig, at han ville have svært ved at beherske.

Stjernen fik et gedigent kokain-misbrug, som plagede ham i mange år.

Maradona spillede i flere store klubber, heriblandt Barcelona og Napoli.

Han vandt også verdensmesterskabet i fodbold i 1986 med Argentina.

Det vil være tre dages landesorg i Argentina på grund af Maradonas død. Der vil desuden blive holdt et minuts stilhed ved Champions League-kampene onsdag aften.

Sponsoreret indhold