Kendte26. juni 2020

Verdenskendt YouTuber stopper

YouTube-stjernen Jenna Marbles undskylder for tidligere kontroversielle videoer og siger farvel til sin kanal
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/megae1526o08qy001_19972.jpg
 Foto: MEGA

Den amerikanske YouTube-stjerne Jenna Marbles har ikke længere tænkt sig at fortsætte som YouTuber.

Det afslører den 33-årige SoMe-stjerne i en video, som hun har delt med sine 20 millioner abonnenter torsdag.

I videoen, der har fået titlen "A Message", undskylder Marbles blandt andet for racistiske og sexistiske kommentarer, hun er kommet med på sin kanal i årenes løb.

Særligt en video fra 2012 har fået en del utilsigtet opmærksomhed i forbindelse med Black Lives Matter-bevægelsen. I videoen klæder Marbles sig nemlig ud som rapperen Nicki Minaj, hvilket blandt andet bestod af blackfacing, hvor Marbles altså har malet sig sort i ansigtet for at parodiere musikeren.

- Det var ikke min intention at lave blackface, siger hun om den kontroversielle video.

- Jeg vil gerne fortælle jer, hvor helt utroligt ked af det, jeg er, hvis jeg nogensinde har fornærmet jer ved at lægge den her video op eller ved at lave den her parodi, og det var aldrig min intention. Det er ikke okay. Det er skamfuldt. Det er forfærdeligt. Jeg ville ønske, at det ikke var en del af min fortid.

Det er ikke den eneste video, der er kommet i søgelyset for den populære YouTuber, der kan bryste sig af mere en tre milliarder views, siden kanalens lancering i 2010.

Artiklen fortsætter efter videoen...

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

En rap, som Marbles har delt, hvor sangteksterne lyder: "Hey Ching Chong Wing Wong, shake your King Kong ding dong", bliver kaldt for utilgivelig, og flere af Marbles følgere har ifølge YouTuberen bedt hende om at adressere sin kontroversielle fortid.

Nu er det slut

Nu tager Jenna Marbles så konsekvenserne og besluttet sig for ikke længere at drive sin YouTube-kanal, som hun tidligere har gjort.

- For nu kan jeg bare ikke eksistere på den her kanal. Jeg tror, jeg bliver nødt til at komme videre fra den her kanal for nu.

- Jeg ved ikke, hvor længe det kommer til at vare. Jeg vil bare være sikker på de ting, jeg smider ud i verden, ikke skader nogen. Jeg har brug for at være færdig med den her kanal for nu eller for evigt.

Marbles fik sit YouTube-gennembrud blandt andet med videoen "Sådan snyder du folk til at tro, du ser godt ud". En video, hvor hun går fra et nøgent ansigt til at påføre sig en tung makeup. Videoen har siden 2010 fået næsten 70 millioner views.

Sponsoreret indhold