Kendte11. marts 2008

Verdens længste hår

Selv om man hverken er god til sport eller særlig smuk, findes der konkurrencer, som man alligevel godt kan vinde. Man skal bare til Litauen
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/bizart/longest-hair-stort-jpg.jpg

Drømmer du også om en "miss"-titel, men har erkendt, at de rette timeglasmål er en saga blot. Så var det måske en idé at tage et smut til Litauen. Her er det nemlig muligt at blive "miss" uden at optræde i stiletter og badedragt. Til gengæld kræver konkurrencen nogle års forberedelse. Her gælder det nemlig om at have det længste hår.

For nyligt kæmpede 19 litauske piger om titlen Miss Longest Hair. Pigerne fik målt håret, og flere af dem havde en hårpragt, der var over 130 cm.

Konkurrencen sluttede med, at pigerne gik catwalk med kunstfærdigt opsatte lokker.
Et dommerpanel på ikke mindre end syv medlemmer kårede den heldige vinder. Præmien, ud over den eftertragtede titel, var en cykel.

Sponsoreret indhold