Kendte27. juni 2008

Verdens dyreste sex-legetøj

Sæt kolorit på lagengymnastikken med lidt fiskeæg
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/bizart/caviarkrop1-jpg.jpg

Har du en trang til at smøre din kæreste ind i mad og guffe det i dig serveret direkte fra kroppens ødsle fad, så lad være med at nøjes med ketchup eller hytteret. Her er en liste over hundedyr mad, som du kan pladre din udkårne ind i på køkkengulvet.

1. Beluga-kaviar. Rogn fra støren og verdens dyreste spise til over 20.000 kr. kiloet - jo lysere, jo dyrere. Bedst, hvis du er meget, meget rig eller har en kæreste, der er dværg eller bare meget lille

2. Safran. Krokussens håndplukkede støvdragere er en tør fornemmelse at guffe i dig, hvis ikke du spæder op med en saftig råvare. Til gengæld bliver du knaldgul i munden og 14.000 kroner fattigere for et kilo

3. Trøfler. Denne svamp vokser under jorden og spores bedst af almindelige grisebasser. Visse mennesker er ude af stand til at lugte trøflens valnødde-agtige duft, så tjek, din kæreste ikke er en af dem, idet han/hun vil tro, det er jordknolde fra haven

4. Kobe-kød. Kød fra en japansk ko opflasket på øl og korn og masseret af kyndige kokke. Har en konsistens som gåseleverpostej og koster op til 2400 kroner for et kilo

5. Mursejler-rede. Visse fugles størknede spyt er en hundedyr delikatesse i Kina. Vid, at din kæreste vil studse, hvis du kommer anstigende stangliderlig med en fuglerede mellem dine dirrende hænder

6. Fugu. Glo et sexorgie i øjnene med potentiel dødelig udgang. Pindsvinefiskens kød bliver giftigt, hvis dyret ikke fileteres ordentligt. Ingen dansk kok har licens til at partere en fugu, så du og kæresten må til udlandet eller gøre det selv, hvis I tænder på en den gifige fisk

7. Foie gras. Gåseleverpostej koster 150 kroner for 100 gram og er nem at få fat i. Derfor oplagt som smørelse på en tør og træg krop. Er ekstrem fed, smager som smør på den lækre måde. Bliver hurtigt for meget, så hav champagnen klar

8. Hummer. Sørg for, at hummeren er død, eller at klørene er bundet sammen, ellers kan jeres sexleg hurtigt ende i et smertehelvede. Blend eventuelt hummeren til smørevenlig mos. En dansk hummer koster 550 kroner kiloet

9. Matsutake. Denne japanske svamp koster over 8000 kroner kiloet og fungerer som kærlighedsgave i Japan. Derfor oplagt som smørelse, men ekstremt svær at opdrive i vesten

10. Østers. Snotklatter med saltvandssmag er måske ikke oplagt at smøre hinanden ind i. Men med et skvæt citron, er aftenen reddet, selvom citron kan svie i kropsåbninger. En enkelt østers koster 15 kroner, men rækker godt nok ikke langt

Sponsoreret indhold