Kendte31. juli 2023

Venskabet er slut! David Beckham rasende på prins Harry og Meghan

Den tidligere fodboldstjerne har angiveligt droppet venskabet med det royale par i kølvandet på grove beskyldninger
David Beckham har angiveligt fået nok af det royale par.
David Beckham har angiveligt fået nok af det royale par.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det er ikke nogen hemmelighed, at prins Harry og hertuginde Meghan er blevet uvenner med en hel del mennesker de seneste par år.

Indtil nu har de dog formået at holde sig på god fod med David Beckham og dennes hustru, Victoria Beckham, men nu er dette venskab tilsyneladende også røget.

Der går i hvert fald rygter om, at den tidligere fodboldstjerne er rasende på det royale par, og at han derfor har lagt dem på is.

Det skriver Daily Mail.

Ifølge det britiske medie skyldes David Beckhams raseri, at han for nylig blev ringet op af prins Harry, som beskyldte fodboldstjernen for at lække historier om ham og Meghan Markle - og den slags gider han altså ikke at finde sig i.

British fashion designer Victoria Beckham (R) and her husband, British former soccer player David Beckham arrive for the royal wedding ceremony of Britain's Prince Harry and Meghan Markle at St George's Chapel in Windsor Castle, in Windsor, Britain, 19 May 2018. LAUREN HURLEY/Pool via REUTERS
David og Victoria Beckham til prins Harrys bryllup i 2018.
 Foto: Ritzau Scanpix

- Venskabet er slut, siger en anonym kilde tæt på David Beckham til mediet og fortsætter:

- Der er ikke nogen chance for, at de bliver gode venner igen.

Beckham-parret var ellers med som gæster, da prins Harry blev smedet sammen med Meghan tilbage i 2018, ligesom de har taget godt imod hertugparret i USA.

Hertugparret var dog modsat ikke inviteret, da David og Victoria Beckhams ældste søn, Brooklyn, blev gift sidste år, ligesom de heller ikke var til stede, da Lionel Messi fik debut for David Beckhams fodboldhold, Inter Miami, sidste weekend.

Det var en række andre kendisser såsom Kim Kardashian og Serena Williams ellers.

Daily Mail har forsøgt at få en kommentar fra både David og Victoria Beckham samt fra prins Harry og Meghan, men ingen af parterne er vendt tilbage på mediets henvendelser.

David og Victoria Beckham er blot to af de kendisser, som hertugparret angiveligt har hængt ud med, siden de flyttede over Atlanten.

Deres omgangskreds inkluderer efter sigende også stjerner såsom Oprah Winfrey og Gayle King samt Meghan Markles tidligere "Suit"-kollegaer Sarah Rafferty og Abigail Spencer.

De er desuden naboer til popstjernen Katy Perry og hendes mand, filmstjernen Orlando Bloom, men der er blevet sået tvivl om dette venskab, da førstnævnte optrådte til kroningen af kong Charles tidligere på året.

Prins Harry og Meghans forhold til den britiske konge er nemlig som bekendt yderst betændt, og derfor spekulerer mange i, om Katy Perry "valgte side" ved at synge til kroningen.

Sponsoreret indhold