Kendte8. december 2020

"Venner"-stjernen afslører tricket: Sådan fik jeg en kalkun på hovedet

56-årige Courntey Cox måtte benytte sig af madlavningsfilm og en stor portion tålmodighed, da hun genskabte den famøse kalkun-på-hovedet-dans fra tv-serien ”Venner”
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/untitled_37.jpg
 Foto: Instagram @courtneycox, Youtube

Da skuespillerinden bag karakteren Monica fra ”Venner”, Courtney Cox, fejrede Thanksgiving i forrige weekend, var det med en helt særlig - og tilsyneladende krævende - hyldest til en af sine egne ikoniske tv-scener.

Monica forsøger i flashback-afsnittet ”The One With All the Thanksgivings” at opmuntre en nedtrykt Chandler, ved at tage en kæmpemæssig kalkun – inklusiv solbriller - på hovedet.

I virkeligheden var en ægte rå, kalkun alt for besværlig at få på skuespillerindens hoved i serien, så en fremstillet model af plastik blev brugt i stedet.

Ægte, rå, død fugl

Men nu er den 56-årige ”Venner”-stjerne altså klar til at lave sit kalkun-stunt med den ægte vare.

I en Instagramvideo viser hun bag om-optagelserne af bedriften, hvor både håndklæder og madlavningsfilm – samt en hjælpende hånd, når luften slipper op – er nødvendig.

Der er endda en lille veganer-advarsel i starten, da det jo er et ganske ægte dødt dyr, den smukke stjerne presser ned over ansigtet.

Under videoen, hvor den dedikerede stjerne selv kalder stuntet for ”fucking ulækkert”, blander nogle af hendes over 10 millioner følgere sig.

”Ved du ikke, at man ikke skal vikle plastik om hovedet,” spørger aktivist og model Jill Vedder.

”Det GJORDE du lige,” skriver hendes kollega Lisa Kudrow begejstret under den første video, hvor Cox danser rundt som et ” fucking fjols” til temaet ”I’ll be there for you”.

https://imgix.seoghoer.dk/mega472001_004.jpg
 Foto: MEGA

Courntey og resten af "Venner"-holdet samles igen til et længeventet reunion-afsnit til marts (Foto: Mega)

Sponsoreret indhold