Kendte13. november 2019

"Venner"-genforening er en realitet

Det skulle nu være så godt som sikkert, at der er en eller anden form for "Venner"-genforening på vej
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/embryos-h_2019.jpg

Det er 15 år siden, at "Venner" sendte sit allersidste afsnit, men nu tyder noget på, at fans får den reunion, som de har ventet så længe på.

Det skriver The Hollywood Reporter.

Jennifer Aniston, Courteney Cox, Lisa Kudrow, Matt LeBlanc, Matthew Perry og David Schwimmer har angiveligt alle sagt ja til at være med i en genforning på streamingtjenesten HBO Max.

Også skaberne af hitserien, David Crane og Marta Kauffman, skulle være med ombord på planerne.

Desværre bliver det nok ikke lige den slags genforening, som fans af serien ønsker sig allermest. Der er nemlig ikke snak om nye afsnit af serien, men nærmere en form for talkshow i anledning af, at serien fylder 25 år.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/venner_1.jpg
 (Foto: TV 2)

"Venner" blev sendt på amerikansk tv fra 1994 og frem til 2004. (Foto: TV 2)

Ifølge The Hollywood Reporter mangler der stadig at falde et par ting på plads for at genforeningen kan gå i produktion.

Men når alle vennerne har sagt ja til at være med, kan det næsten kun være et spørgsmål om formalia, før genforeningen kan blive filmet og vist til fans verden over.

En "Venner"-genforening skal bruges til at byde serien velkommen hos streamingtjenesten HBO Max, der købte rettighederne til den populære serie for næsen af Netflix tidligere på året.

Det betyder, at "Venner" forsvinder fra Netflix, når 2019 bliver til 2020.

HBO Max har betalt 2,8 milliarder kroner for rettighederne til serien.

Dermed bliver den nye streamingtjeneste, der endnu ikke er blevet lanceret, det nye hjemsted for serien fra 2020 og fem år frem.

Sponsoreret indhold