Kendte6. november 2023

"Venner"-fans i opråb efter Matthew Perrys død: Fjern denne "uhyggelige" scene

”Venner”-fans mener, at én særlig scene nu bør fjernes i kølvandet på Matthew Perrys død. Scenen er uhyggelig i kølvandet på stjernens død, mener fans
Fans mener, at én særlig scene i "Venner" nu bør fjernes.
Fans mener, at én særlig scene i "Venner" nu bør fjernes.
 Foto: Mary Evans/Af Archive/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Mystisk detalje i Matthew Perry SIDSTE syv instagram-opslag: Her er forklaringen

Det sendte chokbølger gennem hele verden, da det 28. oktober kom frem, at Matthew Perry var død.

Den 54-årige ”Venner”-stjerne blev fundet død i sin jacuzzi i sit hjem i Pacific Palisades, Los Angeles.

Og fordi han blev fundet lige netop sådan et sted, mener flere fans nu, at en særlig scene i ”Venner” bør slettes. Den pågældende scene er nemlig for uhyggelig set i lyset af det tragiske dødsfald, lyder kritikken.

Det skriver mediet Standard.

Matthew Perry døde 28. oktober.
Matthew Perry døde 28. oktober. Det er endnu uvist hvorfor.
 Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS/Phil McCarten/File Photo

Den pågældende scene findes i episode fem – ”The One With The Engagement Picture” – fra sæson syv.

Her forsøger Monica Gellar og Chandler Bing (spillet af henholdsvis Courteney Cox og Matthew Perry) at få taget det perfekte forlovelsesbillede. Men Chandler har mere end svært ved at finde en passende grimasse, hvilket får Monica til at udbryde:

- Hvad er der galt med dit ansigt? Altså, dette billede skal forestille Gellar og Bing skal giftes. Ikke: Lokal kvinde redder et druknende fjols.

Det er netop denne beskrivelse – ”druknende” – som flere fans finder upassende i dag. Det er dog ikke kommet frem, om Matthew Perry druknede, eller om han var død, da han endte under vand.

De indledende undersøgelser har nemlig ikke givet endegyldige svar om en mulig dødsårsag.

De første undersøgelser fastslog, at der ingen skader var på den 54-årige skuespiller. Desuden er det også blevet udmeldt, at man ikke mistænker, at der er sket noget kriminelt.

Retsmedicineren har i sin rapport beskrevet dødsårsagen som ”udskudt”, hvilket typisk betyder, at selve obduktionen er foretaget, men at den ikke gav svar – og at yderligere undersøgelser derfor er påkrævet. Man forventer dog, at det kan tage flere måneder, før et endegyldigt svar er fundet.

I weekenden sagde venner og familie så et sidste farvel til stjernen. Fredag blev Matthew Perry begravet i Forest Lawn Memorial Park i Los Angeles – og naturligvis var hans fem ”Venner”-venner til stede for at tage afsked.

Sponsoreret indhold