Var med i "Titanic" som fem-årig: Får stadig løncheck hvert år

Som blot fem-årig spillede Reece Thompson en lille, irsk dreng på tredje klasse på Titanic.

Som blot fem-årig spillede Reece Thompson en lille, irsk dreng på tredje klasse på Titanic.

Foto: Capital Pictures

Nok havde Reece Thompson kun en lille rolle i storfilmen "Titanic", men nu - 25 år senere - kan den nu 30-årige mand stadig indkassere løn for sin lille birolle. 

Det er Belfast Live, der har fundet frem til Thompson, der som fem-årig spillede en lille, irsk dreng på tredje klasse, der på tragisk vis omkommer med sin mor og søster, da det ikoniske skib sejler ind i et isbjerg og synker på sin jomfrurejse.  

Thompson fortæller, at han som barn arbejdede som model, og derigennem fik hans mor valget mellem, at hendes søn skulle spille med i enten "Titanic" eller være med i en reklame for en tankstation. 

- Lad os bare gøre det. Det bliver sejt. Selv hvis filmen stinker, ser vi den, genkalder Thompson, at hans mor sagde om filmen. 

"Titanic" endte som bekendt med at blive et gigantisk hit, og det fik Reece Thompson også at føle. 

Selvom Thompson kun er med i tre scener i filmen, indkasserede han en løn på knap 196.000 kr. Pengene blev investeret, og han brugte dem blandt andet til en bil og siin uddannelse. Og den dag i dag ruller pengene stadig ind på kontoen - 25 år efter, filmen havde premiere. 

Artiklen fortsætter under billedet

Reece Thompson er i dag 30 år og arbejder med digital marketing hos et ski-resort i Utah, USA. Foto: Privat

Fordi filmen stadig genudsendes og streames, får han hvert år tilsendt en check: 

- Der har været et par gange, hvor det har været: "Wow, en check på 1.600 kr. Filmen er 25 år gammel. Det er ret bizart, fortæller han og tilføjer: 

- Men forhåbentlig bliver de ved med at vise den, for det betyder flere penge til mig. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close