Kendte13. juli 2016

Var gift i 58 år: Døde hånd i hånd

Det her må være den sødeste kærlighedshistorie, vi har hørt om længe
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/doede2.png

I 58 år var George og Ora Lee Rodriquez gift med hinanden, men i tirsdags var et langt og godt ægteskab slut.

Omringet af børn, børnebørn og oldebørn døde George og Ora Lee nemlig med bare tre timers mellemrum i tirsdags.

De mødte hinanden, da Ora Lee gik i gymnasiet, og George arbejde som slagter i byen San Antonio i Texas, og deres kærlighed holdt altså ved for evigt.

For bare et par måneder siden, kort før deres 58 års bryllupsdag, fik George et slagtilfælde, og da de begge led af svær demens, var de blevet indlagt sammen på det lokale hospital.

Kort før parrets død, var de begge kommet hjem igen til deres hus, og i tirsdags var det så slut for ægteparret. George døde mens han sov, og bare tre timer senere udåndede Ora Lee for sidste gang.

- De var her begge to, vi havde dem her i huset i deres hospitalssenge. Lige ved siden af hinanden. De holdt hinanden i hånden. Jeg kan ikke tro, at sådan noget her sker, du hører kun om det i film… Det er ligesom ”The Notebook”, fortæller parrets datter Corina Martinez til Fox San Antonio.

Tanken om, at ægteparret skulle leve til deres dages ende var dog ikke fjern for Ora Lee.

- Min mor sagde altid, at hun ville tage min far med, eller omvendt. Og det skete. Vi troede ikke det ville ske, men det gjorde det, fortæller deres anden datter Georgia Perez.

Ægte kærlighed findes altså.

https://imgix.seoghoer.dk/doede.png

George og Ora Lee døde hånd i hånd i tirsdags.

Sponsoreret indhold