Kendte8. december 2021

Vanvittigt vægttab: John Goodman har tabt sig 90 kilo

Den amerikanske skuespiller John Goodman dukkede mandag op på den røde løber og viste en figur frem, der var nærmest forsvundet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-12-08_kl._15.40.13.png
 Foto: MEGA

Den 69-årige John Goodman er den seneste kendis til at kunne fremvise et svimlende vægttab.

Det sker i forbindelse med premieren på animationsserien "The Freak Brothers", der havde premierefest i Los Angeles mandag aften.

"The Flintstones"-stjernen kunne her vise sit vilde 90-kilo store vægttab frem i et par jeans, orange sweater og jakke, hvor han med et stort smil på læberne også poserede med den 28-årige funnyman Pete Davidson.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/megam9540_148832.jpg

John Goodman (i midten) i filmen "Born Yesterday" fra 1993. (Foto: MEGA)

Det er efterhånden en del år siden, at John Goodman startede sin vægttabsrejse.

I 2007 begyndte han med forskellige former for slankekure, der resulterede i en vægt, der svingede op og ned, efter han havde toppet vægten med 181 kilo.

- I gamle dage ville jeg tage tre måneder ud af kalenderen og smide 20-30 kilo og så belønne mig selv med en six-pack eller sådan noget og så bare ryge tilbage i mine gamle vaner, udtalte han til ABC i 2017.

- Denne gang ville jeg gerne gøre det langsomt. Bevæge mig, dyrke motion. Jeg er kommet i en alder, hvor jeg ikke har råd til at sidde stille længere.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/megam9540_148851.jpg

John Goodman (th.) har sagt farvel til de ekstra kilo. (Foto: MEGA)

Det har blandt andet betydet, at Goodman har sagt farvel til alkohol og også har hyret en personlig træner.

- Det kræver meget energi at sidde på sin røv og planlægge, hvad du skal spise næste gang. Jeg fik lyst til at leve et bedre liv, har han også sagt til People i 2010.

Og meget tyder altså på, at "Roseanne"-stjernen i den grad formår at holde vægten.

Se billederne af den vilde transformation her:

https://imgix.seoghoer.dk/20211207-045221-2-1920x2713we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

(Foto: Ritzau Scanpix)

https://imgix.seoghoer.dk/12632790el-1920x1280we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

(Foto: Ritzau Scanpix)

Sponsoreret indhold