Vanvittig transformation: Realitystjerne James Argent tabte 82 kilo – nu siger de stop
Den 34-årige tv-personlighed James Argent blev et kendt navn, da han fra 2010 til 2018 deltog i den britiske realityserie ”The Only Way Is Essex”.
Med årene voksede dog ikke kun hans kendisfaktor, men også hans vægt, og i april 2021 kunne han afsløre, hvordan han ikke længere ønskede at gå rundt med sin 171 kilo tunge kropsvægt.
Artiklen fortsætter under billedet

James Argent fotograferet i marts 2021. Foto: MEGA
Kort tid efter undergik han en gastric sleeve-operation for at mindske hans mavesæk.
Siden er han gået fra at veje mere end 170 kilo til blot 88 kilo. Det afslørede han i januar overfor sine knap 900.000 følgere på Instagram:
– For ni måneder siden drømte jeg om at få mit eget Adele-øjeblik, og nu er det her. Efter at have vejet mere end 170 kilo, være deprimeret og have læger, der konstant fortalte mig, at jeg sad på ”dødsgangen”, så tog jeg beslutningen om at få lavet en gastric sleeve-operation, startede han en længere tekst og fortsatte:
– Jeg har siden tabt 82,5 kilo, hvilket oversteg enhver forventning, jeg havde, jeg har aldrig været mere glad eller sundere.
Artiklen fortsætter under opslaget
Siden januar er der dog røget endnu flere kilo af, og nu har stjernen igen lægerne i røret. Det afslører han i et nyt interview med The Sun.
– Problemet er, at jeg har tabt lidt mere, end jeg burde, så jeg er blevet bedt om at tage tre kilo på igen, lyder det indledende fra ham.
Artiklen fortsætter under billedet

Allerede i september 2021 var de fleste af de overflødige kilo igen forsvundet fra James Argent. Foto: MEGA
– Alle synes det er ret sjovt, altså vi troede da heller ikke, at jeg nogensinde ville ende i den situation, men det er bare en ting efter den anden med mig – det er bare sådan det er med mig!
I øjeblikket kæmper den tidligere realitystjerne fortsat med at tage de sidste kilo på igen, men kunne for nylig nyde et par lækre croissanter ved luksushotellet Roslin Beach.