Kendte23. januar 2023

Vanessa spillede Mgala i "Den eneste ene" for 24 år siden: Her er hun i dag

Vanessa Gouri – der i dag er 28 år gammel – har med sin rolle som den bedårende adoptivdatter i Susanne Biers ”Den eneste ene” været så tæt på ikonstatus, som man kan komme.
I en alder af fire år spillede Vanessa Gouri overfor store danske skuespillere, som her Niels Olsen.  
I en alder af fire år spillede Vanessa Gouri overfor store danske skuespillere, som her Niels Olsen.
 Foto: Ritzau Scanpix

Du har med garanti enten selv refereret til replikkerne omkring den lille ordknappe pige fra Bukina Faso, eller også har dine venner med replikken fra bogirafhittet ”Den eneste ene ” fra 1999.

- Jamen så fuck fuck da.

Pigen, der i en alder af fire år spillede den lille adoptivdatter Mgala i Susanne Biers ikoniske romantiske komedie, er i dag blevet 28 år.

Hendes borgerlige navn er Vanessa Audrey Gouri, og hun er både vældig aktiv på sin Instagram, samt på YouTube-kanalen, hvor hun underholder med både make up-videoer, hauls og vlogs.

Kort før jul fortalte hun til Ekstra Bladet, at hun i dag er nyuddannet sygeplejerske.

Hun arbejder i København, men er ligesom resten af sin familie bosat i Malmø.

Selvom hun startede ud med tidlig succes som børneskuespiller, så har hun ikke haft lyst til at forfølge flere roller på det store lærred, siden hun brillierede som Mgala i slutningen af 90’erne.

- Da jeg var yngre, var det lidt min tanke at gå skuespillervejen, men nu, hvor jeg er blevet ældre og er på vej ind i 30'erne, så har jeg nogle andre ønsker og drømme at opnå. Så det er 'faldet hen' med tiden. Jeg nåede aldrig at søge ind på nogen skuespillerskoler. Jeg havde så mange ting, jeg gerne ville opnå på det tidspunkt. Men det er et superdejligt minde at have været med i noget, der er så stort, fortalte hun senest til Ekstra Bladet.

Fik rollen ved en tilfældighed

Det er 24 år siden, at Vanessa Gouri sprang ud med farverige elastikker og sjofelt, men dog uskyldigt, ordforråd i filmhittet.

I filmen bliver Mgala adopteret af parret Niller og Lizzie, og da adoptionsdamen – spillet af Hella Joof – kommer forbi på trivselsbesøg, får den lille stille pige sagt: ”Fuck”.

I et forsøg på at bortforklare overfor Joofs karakter, bilder Nillers ven Knud – spillet af Lars Kaalund – hende ind, at det frække ord naturligvis bare betyder ”hej”, der hvor Mgala nu engang kommer fra.

I et interview med TV 2 i 2016 afslørede Gouri, at det faktisk oprindeligt slet ikke var meningen, at hun skulle have udfyldt rollen som Mgala. Det skulle i stedet have været et vennepars datter, men da filmens produktion vurderede, at hun var for ung, faldt valget i stedet på Vanessa.

- Det viste sig, at hun var for ung. Så i stedet kom de hjem til os og kiggede på mig. Jeg kunne ikke forstå det dengang, så jeg fulgte bare med strømmen, siger Vanessa Gouri, der godt kan se, hvor hun selv minder om Mgala.

- Mgala og jeg er meget forskellige personer. Hun er meget uskyldig og stille, mens jeg er mere åben, glad og energifuld - dog kan jeg også godt være stille med nye mennesker ligesom hende.

Sponsoreret indhold