Kendte13. august 2022

Vanessa Bryant brød grædende sammen: Brandmand delte fotos af hendes døde mand og datter

Vanessa Bryant har hevet Los Angeles’ brandvæsen i retten, efter det er kommet frem, at en brandmand delte fotos af hendes døde mand og datter
Vanessa Bryant med sin ægtemand Kobe Bryant til 2019-udgaven af Vanity Fair Oscar Party. nbsp;
Vanessa Bryant med sin ægtemand Kobe Bryant til 2019-udgaven af Vanity Fair Oscar Party.
 Foto: Ritzau Scanpix

En ufattelig tragedie ramte i januar 2020 Vanessa Bryant.

Her mistede hun sin mand – basketballlegenden Kobe Bryant og sin datter Gianna – i en forfærdelig helikopterulykke.

Det var desværre ikke kun tabet, hun skulle forholde sig til. Få dage senere viste en brandmand på hjerteløs vis billeder af hendes døde mand og datter til tilfældige gæster under en fest.

Vanessa Bryant på vej i retten i sagen, hvor en brandmand har lækket billeder af hendes døde datter og mand. 
Vanessa Bryant på vej i retten i sagen, hvor en brandmand har lækket billeder af hendes døde datter og mand.
 Foto: Ritzau Scanpix

Derfor har Vanessa Bryant i dag sagsøgt Los Angeles’ brandvæsen for at have krænket sin afdøde mand og datters privatliv.

Fredag var Vanessa Bryant i retten, og her brød hun sammen, da flere detaljer kom frem i sagen.

Det skriver Daily Mail.

I vidneskranken sad blandt andre en kvinde, der var gift med den pågældende brandmand. Kvinden var også til stede, da brandmanden viste billederne til en bartender og andre gæster under en fest i februar 2020 – en måned efter ulykken.

Ulykken kostede i alt ni personer livet.
Ulykken kostede i alt ni personer livet.
 Foto: Ritzau Scanpix

I retten fortalte kvinden, at hun var chokeret over billederne og det faktum, at hendes mand havde vist dem, som var “de et festindslag”.

Hun var også chokeret over dét, der efterfølgende blev sagt af én af de andre brandmænd:

“Jeg kan ikke begribe, at jeg lige har set Kobes fuldstændig forbrændte krop, og nu skal jeg til at spise”, var ifølge kvinden dét, der blev sagt.

Da Vanessa Bryant hørte beskrivelserne i retten fredag, sænkede hun sit hoved og rokkede frem og tilbage. Hun var ifølge Daily Mail tydeligt rystet over beskrivelserne.

Gianna og Kobe Bryant mistede begge livet i ulykken.
Gianna og Kobe Bryant mistede begge livet i ulykken.
 Foto: Ritzau Scanpix

Torsdag var Vanessa Bryant også til stede i retten, men forlod dog i al hast salen, da bartenderen beskrev de billeder, han havde fået vist.

Der var også tale om billeder af den døde 13-årige Gianna Bryant.

Retssagen ventes at vare omkring to uger. Man forventer også, at Vanessa Bryant selv vil indtage vidneskranken og fortælle, hvordan sagen har påvirket hende.

Kobe Bryant og Gianna Bryant omkom 26. januar 2020, da deres helikopter styrtede ned i Californien.

Vanessa Bryant har flere gange talt åbent om sit tragiske tab.
Vanessa Bryant har flere gange talt åbent om sit tragiske tab.
 Foto: Ritzau Scanpix

Foruden de to omkom syv andre personer også. En efterfølgende undersøgelse viste, at ulykken formentlig skyldtes, at piloten var blevet desorienteret i det tågede vejr og forulykkede.

Sponsoreret indhold