Kendte27. marts 2020

Vært bryder grædende sammen på live tv

Det hele blev en smule for meget for den amerikanske tv-vært Hoda Kotb, der blev så rørt over kæmpedonation, at hun brød grædende sammen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hoda-kotb.png
 Foto: NBC

Det skete, efter Today Show-værten havde interviewet NFL-stjernen Drew Brees, der har besluttet sig for at donere intet mindre end 34 millioner kroner til den amerikanske stat Louisiana i et forsøg på at bekæmpe coronavirus.

Da Hoda Kotb skulle sige farvel til fodboldstjernen, blev hun så rørt, at hun næsten ikke kunne sige farvel.

- Vi elsker dig, nåede tv-værten at sige, inden hendes medvært, Savannah Guthrie, måtte overtage og på den måde hjælpe programmet videre.

- Det er svært. Jeg ved, hvor dit hjerte er, min kære, siger Savannah i klippet.

Se det rørende øjeblik:

Hoda Kotb har i mange år af sin karriere arbejdet i Louisiana, hvilket muligvis kan forklare, hvorfor hun blev så rørt i øjeblikket.

Torsdag rapporterede New York Times om den ekstremt hurtige stigning af coronatilfælde i især New Orleans, hvor man mener, at Mardi Gras-festen har været medårsag til krisen.

Sponsoreret indhold