Vælter i unge kvinder: Remee afslører hemmelig og eksklusiv klub
LÆS OGSÅ: REMEE REAGERER PÅ ALVORLIGE ANKLAGER
51-årige Remee Jackman kommer alle de rigtige steder, men mere vil have mere. Derfor har musikmaestroen startet en eksklusive klub med jævnaldrende forretningsmænd og unge, veldrejede kvinder, ser det ud til.
Det er i hvert fald det indtryk, man får, hvis man besøger 'social clubben' The Keys' Instagram-profil. Her poserer tilsyneladende velhavende mænd et stykke oppe i alderen sammen med ganske unge kvinder.
Remee er altså en af klubbens bagmænd, og nu forklarer han til SE og HØR, hvad det mystiske fællesskab går ud på.
- Det, vi har gjort i lang tid, er, at der kommer alle mulige mennesker på besøg fra hele verden igennem vores system på den ene eller den anden måde.
- I et længere stykke tid har jeg gerne ville kalde det et eller andet. Vi sørger for, at de får de bedste restauranter og de bedste oplevelser i København, siger Remee til SE og HØR.

Remee beskriver selv The Keys som et initiativ, der giver udenlandske gæster "nøglerne til byen", og hitmageren selv hævder, at især det gastronomiske er i fokus.
- Vi har jo tre af verdens bedste restauranter i Danmark, vi har verdens fedeste by, mener vi selv. Vi elsker at præsentere den for folk på den bedst mulige måde, forklarer han.
Ud fra billederne ligner det en masse midaldrende mænd med en masse unge kvinder, hvad er sammenhængen i det?
- Der er alle aldersgrupper i vores besøgende og gæster, lyder svaret fra Remee.
Samtidig slår han fast, at The Keys ikke handler om matchmaking, men at det kan være, det kommer en dag.
Her kan du se en række billeder fra The Keys' seneste arrangement: