Vælter i lykønskninger: Guldfeber hos de danske håndboldherrer

Danmark kunne søndag kalde sig verdensmestre for anden gang, da de tog sejren mod Sverige.

Danmark kunne søndag kalde sig verdensmestre for anden gang, da de tog sejren mod Sverige.

Foto: Ritzau Scanpix

Det er ikke kun de tusindvis af danskerne, der sad klistret foran tv-skærmen søndag aften, da Danmark og Sverige mødte hinanden i en intens finalekamp, som hylder håndboldherrerne på de sociale medier.

For efter deres 26-24 sejr mod vores naboer har både statsminister Mette Frederiksen og selveste kronprinsen sendt deres varme tanker mod Egypten.

- Guld til Danmark. Kæmpe tillykke til hele holdet - Nikolaj og alle dem, der står bag. Fremragende håndbold. Tak til hele holdet, skriver Mette Frederiksen blandt andet på sin Instagram-profil.

Artiklen fortsætter under opslaget

Men også kronprins Frederik tog sig tid til at lykønske holdet på en hel særlig vis. 

Inden kampstart sørgede han for at give et kald til den svenske kronprinsesse Victoria for at ønske "held og lykke", og da kampen sluttede var det i stedet holdet, han ringede til.

Det skriver Det danske kongehus på Instagram

- Et stort tillykke med endnu et VM-guld. Jeg har netop ringet og ønsket hele holdet tillykke med den fantastisk flotte og fortjente sejr, skriver de til videoen, der viser holdet tale med kronprinsen over en netforbindelse.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close