Vækker stor bekymring: Den ikoniske filmstjerne Tim Curry spottet i kørestol

Han havde adskillige store filmroller tilbage i 00'erne, men fra den ene dag til den anden var det slut for stjernen Tim Curry.
I 2012 blev han nemlig ramt af et slagtilfælde, der efterlod ham delvist lam i halvdelen af kroppen, ligesom hans evne til at tale blev påvirket.
Nu er skuespilleren blevet spottet igen - og det har bestemt ikke fået hans fans bekymringer til at blive dæmpet.
Den 79-årige var nemlig næsten ikke til at genkende, da han blev kørt rundt i et supermarked af en hjælper.
Det skriver The Sun.

Ifølge det britiske medie blev Tim Curry spottet i Gelson Supermarket i Los Angeles.
Det er ellers sjældent, at skuespilleren er blevet fanget af paparazzifotografer, siden han blev nødsaget til at lægge sin storslåede karriere på hylden.
Slagtilfældet ramte ham så voldsomt, at han er nødsaget til at sidde i kørestol og få hjælp til basale ting i dagligdagen, ligesom han siden episoden har fået hjælp og træning i at genvinde sin evne til at tale korrekt igen.
Han har dog gennem årene medvirket i en håndfuld offentlige begivenheder. Senest i 2023, hvor han medvirkede i en virtuel videochat med fans til GalaxyCon.
I 2024 gjode han sågar comeback som skuespiller i gyserfilmen "Stream" 14 år efter sin sidste rolle.
Tim Curry er blandt andet kendt fra filmene "Charlie's Angels", "Scary Movie 2", "The Three Musketeers" samt for sin ikoniske rolle som klovnen Pennywise i "The Dancing Clown", der er baseret på Steven King-bogen "It".