Kendte1. april 2024

USAs vicepræsident Kamala Harris hylder Beyoncé

Texas-sangerinden kan ikke gøre noget forkert – heller ikke i Det Hvide Hus. Senest har Kamala Harris hyldet Beyoncé for at turde udgive et countryalbum
Beyonce er også en succes for Det Hvide Hus.
Beyonce er også en succes for Det Hvide Hus.
 Foto: Stephanie Scarbrough/AP/Ritzau Scanpix, Angela Weiss

LÆS OGSÅ: Beyoncés nye album er en gigantisk succes

Det er ikke kun fans af den 42-årige sangerinde Beyoncé, der er jubellykkelige over det nye album "Cowboy Carter".

Beyoncé har nemlig formået at skrive en form for musikhistorie ved at udgive et countryalbum. Det har især formået at vække opsigt, fordi Beyoncé er en sort kvinde.

Netop derfor har den Grammy-vindende diva også høstet store roser fra Det Hvide Hus.

Det sker på det sociale medie X, hvor USAs vicepræsident, Kamala Harris, har delt en hyldest til Queen B.

– Beyoncé: Tak, fordi du minder os om aldrig at føle os begrænset af andre menneskers perspektiv på, hvad vores bane er, skriver den 59-årige Harris og tilføjer:

– Du har omdefineret en genre og generobret countrymusikkens sorte rødder.

– Din musik fortsætter med at inspirere os alle.

Kæmpe hit

"Cowboy Carter" udkom fredag, og siden da har det scoret stor ros fra alverdens anmeldere.

Albummet består af svimlende 27 sange fordelt ud over 80 minutter. En ganske imponerende spilletid sammenlignet med popkollegaen Ariana Grandes nye album, der består af simple 35 minutter.

“Act ll: Cowboy Carter” af Beyoncé udkom fredag.
“Act ll: Cowboy Carter” af Beyoncé udkom fredag.
 Foto: Parkwood/Columbia/Sony

– Det er ikke kun et spørgsmål om, hvad Beyoncé kan gøre for countrymusikken. Det er, hvad hendes fortolkning af country kan gøre for hende ved at udvide hendes musikalske imperium og hendes i forvejen finpudsede fornemmelse af hende selv. Og det er meget, lyder dommen fra Variety.

Albummet er anden del af en musikalsk trilogi. Første del var "Renaissance"-albummet, der kom på gaden i 2022.

Det vides ikke, hvilken genre Beyoncé overvejer at kaste sig over på næste album, men nogle fans af superstjernen er helt sikre på, at rock er et godt bud.

Sponsoreret indhold