Kendte12. august 2023
Ups! Silas Holst har fået den HELT forkerte hårfarve
Det gik ikke helt efter planen, da Silas Holst ville have lokkerne afbleget
Af Maria Hoang

Silas Holsts hår har senest været mørkt, da han i foråret spillede Danny i musicalen "Grease". Her ses han med gemalen Nicolai Schwartz.
Foto: Mikael RieckEn drøm om blonde lokker blev ikke en realitet, da Silas Holst, 40, for nylig ville afblege sit hår.
På sin Instagram afslører "Vild med dans"-veteranen nemlig, at hans hår har fået en HELT anden farve.
– Ups …! Når man nu har en drøm om afbleget hår og ender op med orange, så mangler der ligesom en del …, skriver Holst til et foto af sine nu orange lokker.

Da Silas Holst tilbage i februar fyldte 40 år, skete det med afblegede lokker.
Foto: Mikael RieckDen uventede hårfarve falder lidt uheldigt, da Holst på lørdag har premiere med sit boyband i Aarhus:
– Måske @theboybandtour får et orange medlem til premieren i Aarhus på lørdag?, afslutter han.
I kommentarer vælter det ind med opmuntrende beskeder, hvor Holst blandt andet bliver sammenlignet med Pippi Langstrømpe og Ginger Spice, så måske forbliver han rødtop?