Ups! Pinlig brøler i nøgenbog med Janni Pedersen
Øv, øv, øv...
Der er ikke noget værre end at opdage en stave- eller tastefejl, når det er for sent at rette den.
Derfor må fotografen og forfatteren Heidi Maxmiling sidde tilbage med røde ører og frustrationer i kølvandet på hendes nye bog, "Ærlige kvindekroppe".
I bogen bliver kvindekroppen hyldet med billeder af danske kvinder - og deriblandt er der en række kendisser, såsom TV 2-værten Janni Pedersen, der poserer i bh.
Men hendes navn er simpelthen blev stavet forkert. Det skriver Ekstra Bladet.
Ifølge avisen er Janni Pedersens fornavn stavet med et "e" til sidst, så der altså står "Jannie" i bogen, hvilket den 54-årige vært er pænt træt af.
- Det er lidt træls, men det har jeg sagt, siger hun til Ekstra Bladet og fortsætter:
- Jeg fik bogen, og så kunne jeg se, der stod Janni med "e". Hvis der kommer et andet oplag, håber jeg, det bliver ændret.
Ekstra Bladet har også været i kontakt med forfatteren bag bogen, Heidi Maxmiling, som bekræfter fejlen og kalder den "irriterende".