Ups og avs! Er dette verdens dyreste omgang sex?

Forelsket turistpar endte med regning på 1,6 mill. kr.

Forelsket turistpar endte med regning på 1,6 mill. kr.

Foto: AOP



Mange går nok og drømmer om en hed omgang sex i det fri. Men dette britiske turistpar fortryder nok bittert i dag, at de fik stillet deres lyst i Nevadas ørken i USA.

For deres lystige leg endte med et hjerteanfald, akut afhentning af fly, hjerteoperation, fem dages indlæggelse - og en svimlende regning på 1,6 millioner kroner.

Det skriver det britiske medie The Telegraph.

LÆS OGSÅ: Indlagt med tre timer lang orgasme

Det britiske turistpar Peter Cousins og Dawn Reed var i april 2013 draget på en jordomrejse, der få måneder senere bragte dem til USA og Nevadas ørken, hvor parret begyndte at arbejde på en gård.

En dag besluttede parret at nyde en gåtur i den øde og fjerntliggende ørken, og her stødte de på en varm kilde.

Og kilden var åbenbart så lokkende, at parret ikke kunne modstå at stoppe op og blive lidt kælne. Faktisk blev parret så kælne, at deres lille ørken-pause endte med en omgang hed sex.

Og så gik det ellers galt.



Nevada-ørkenen er sjældent befærdet (Foto: AOP)


LÆS OGSÅ: Linse Kessler: Sex på en rasteplads

For pludseligt drattede 55-årige Peter Cousins om med et hjerteanfald - om det skyldtes varmen eller den hede elskov, vides ikke.

Men i hvert fald måtte hans kæreste Dawn løbe knap fem kilometer, før hun stødte på en lastbil, som kunne tilkalde hjælp.

Lastbilchaufføren fik over sin satellittelefon tilkaldt et redningsfly, der kom og hastede Peter Cousins til hospitalet. Her ventede så en akut operation og fem dages indlæggelse.

LÆS OGSÅ: Han får 100 orgasmer - om dagen!

Og som om at det ikke var nok, endte den uheldige elskovs-herre altså med en regning på knap 1,6 millioner kroner for den dyre transport og behandling - penge som han på ingen måder har.

Peter Cousins diskuterer stadig med hospitalet om, hvad der skal ske med regningen. Imens har han og kæresten slået op, men de er stadig gode venner, siger Peter Cousins til The Telegraph. Her fastslår han på samme tid, at den hede ørken-sex var det hele værd:

- Det var den dyreste omgang sex nogensinde, siger Peter Cousins.

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close