Kendte20. december 2020

Ups! Heunicke beklager uheldig stavefejl i julehilsen

Magnus Heunicke havde vist ikke kun advent i tankerne, da han skrev en julehilsen på de sociale medier
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20201210-150519-l-1920x1920we.jpg
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

I denne december måned er der mange, der venter.

Måske kan nogen slet ikke vente til, at den 24. kalenderlåge må åbnes og juleaften står for døren, mens andre afventer svar på en coronatest. Måske ser man endnu længere frem og venter i spænding på coronavaccinen, der efter planen er lige på trapperne.

Det var i hvert fald mere det sidstnævnte end det førstnævnte, der lå i hvert fald og lurede i baghovedet på sundhedsminister Magnus Heunicke (S), da han ville ønske sine følgere på de sociale medier en glædelig fjerde advent - som det jo er i dag.

https://imgix.seoghoer.dk/fe-58241.jpg

Magnus Heunicke er gift med Nina Groes. (Foto: Claus Boesen)

For ordene, der blev tastet over et billede med en krans af gran og fire røde lys, var:

"God 4. søndag i afvent."

Det opdagede en vaks Twitter-bruger, som har delt den uheldige stavefejl.

En fejl, han har beklager med et glimt i øjet.

"Mens vi afventer.. (efterfulgt af en chokeret og en brillebeklædt emoji, red.) Beklager freudian slip. God (efterfulgt af fire, tændte lys, red.)," skriver sundhedsministeren på Twitter.

Artiklen fortsætter under tweetet ...

Siden da har han rettet sin story, således at der fejlfrit står:

"God 4. søndag i advent".

Sponsoreret indhold